Brasilianske Ederson mener, at han kan andet end at tage med hænder på en fodboldbane.

Manchester City-målmanden er nemlig af den overbevisning, at han er den bedste til at sparke straffespark i truppen.

Det skriver L'Équipe.

Tirsdag aften mødte Premier League-klubben Porto i Champions League, og Ederson fortalte på et pressemøde i Portugal, hvordan han er blevet så god til at tage straffespark.

Ederson mener, han er den bedste i Manchester City-truppen til at sparke straffespark.
Ederson mener, han er den bedste i Manchester City-truppen til at sparke straffespark. Foto: MICHAEL REGAN
Vis mere

»Jeg arbejder ikke på frispark til træning, men jeg arbejder på straffespark,« lød det fra målmanden, inden han fortsatte:

»Da jeg spillede for Rio Ave, ramte jeg et par frispark. Når det kommer til straffespark, er jeg den bedste, men jeg får ikke lov til at sparke dem,« sagde han forud for opgøret, der endte 0-0.

Manageren i Manchester City, Pep Guardiola, har tidligere fortalt, hvorfor han ikke lader Ederson sparke.

»Han er målmand, og der er andre spillere, der gør det af respekt for vores modstandere og konkurrenter.«

Pep Guardiola ønsker at ikke lade Ederson sparke.
Pep Guardiola ønsker at ikke lade Ederson sparke. Foto: MICHAEL REGAN
Vis mere

27-årige Ederson har tidligere spillet for Rio Ave og Benfica i Portugal, inden han skiftede til Manchester City i 2017.

Pep Guardiola har tidligere sagt, at han har overvejet at bruge sin målmand som skytte, men træneren har alligevel aldrig sat ham til at sparke.