Andrew Hjulsager diskede i weekenden op med fremragende solomål for sin klub KV Oostende.

Den tidligere Brøndby-spiller skulle søndag vise sig at blive afgørende for sit hold, da KV Oostende spillede 3-2 mod Anderlecht.

Sent i opgøret scorede Hjulsager et forrygende solomål til 3-0, som du kan se i videoen øverst.

Og få minutter senere reducerede Anderlecht til 3-1 og i tillægstiden til 3-2.

Hjulsagers scoring var dermed både afgørende og spektatkulær.

Danskeren modtog bolden langt ude i højre side, inden han tog turen forbi en lille håndfuld forsvarsspillere og sparkede bolden i kassen fra en spids vinkel.

Andrew Hjulsager skiftede fra Celta Vigo til KV Oostende i sommer.

Se målet til 3-0 scoret af Hjulsager i videoen øverst.