Der skal rigtig meget til at stoppe Arsenal-profilen Aaron Ramsey.
Den 27-årige waliser pådrog sig en grusom skade i starten af torsdagens kvartfinale-opgør mellem Arsenal og CSKA Moskva.
Aaron Ramsey blev båret fra banen og gik ud af spillertunellen for at blive tilset af en læge. Men der skulle mere end en dyb flænge i låret til at stoppe den talentfulde midtbanespiller.
Kort tid senere kom han på banen igen, spillede hele kampen og scorede det udlignende mål til 2-2 i overtiden.
Du kan se den grusomme skade på billedet forneden, som Aaron Ramsey lagde op på sin Instagram-profil.

Arsenal fik en chokstart og var bagud 0-2 kort inde i anden halvleg. Et enkelt mål mere havde sparket englænderne ud af Europa League.
Men med mål af først Danny Welbeck og senere Aaron Ramsey sikrede Arsenal en samlet sejr på 6-3 over to kampe.
De er nu videre i semifinalen i Europa League, hvor Arsenal møder den spanske storklub Atletico Madrid. De to klubber mødes første gang den 3. maj i Madrid.

