God tur i Grøften!

Kasper Schmeichel og holdkammeraterne hos Leicester City har fået søndagen fri til en lille julefest.

Og den danske landsholdsmålmand har taget resten af holdet, der ligger nummer to i Premier League, med i Tivoli i København.

Søndag eftermiddag er Leicester-spillerne ankommet til den julepyntede forlystelsespark i det centrale København, hvor den står på spas og løjer, god mad i Grøften – og formentlig en solid tår dansk humle.

James Maddison som 'Klokkeblomst' og Marc Albrighton som 'Peter Pan'.
James Maddison som 'Klokkeblomst' og Marc Albrighton som 'Peter Pan'. Nils Meilvang
Stormtrooperen, der ifølge B.T.s oplysninger er Kasper Schmeichel.
Stormtrooperen, der ifølge B.T.s oplysninger er Kasper Schmeichel. Nils Meilvang

B.T. har fundet Leicester-spillerne i Tivoli, hvor de er klædt ud i alle mulige forskellige kostumer. James Maddison og Ricardo Pereira kan i hvert fald genkendes på billederne – og verdens bedste målmand i øjeblikket, Kasper Schmeichel, er naturligvis også med.

Ifølge B.T.s oplysninger er Kasper Schmeichel klædt ud som 'stormtrooper' fra Star Wars-universet, og det var ham, der gik først ind i Tivoli.

Med sig har Leicester-spillerne en række sikkerhedsvagter, der ikke har været tilfredse med, at det er blevet taget billeder af spillerne, da de ønskede at holde festen hemmelig. Kigger man rundt på Leicester-spillernes Instagram-profiler, er der heller ikke nogen, der har delt billeder fra København.

Hvis Leicester-spillere og en Tivoli-tur lyder bekendt i dine ører, så er du ikke galt på den.

Hamza Choudhury (tv.) og Ricardo Pereira (forrest).
Hamza Choudhury (tv.) og Ricardo Pereira (forrest). Nils Meilvang
Woody og Super Mario er her også.
Woody og Super Mario er her også. Nils Meilvang

Leicester-spillerne tog samme tur i december 2015, hvor B.T. fandt flere af spillerne klædt ud som blandt andet Teenage Mutant Ninja Turtles. Det blev angiveligt en vældig dyr julebrandert, hvor de også endte i byen.

Hvis Leicester-spillerne skulle være en smule overtroiske, så lader en Tivoli-tur til at være et fremragende valg. Da Leicester-drengene i 2015 var i Tivoli, kunne de lade sig kåre som engelske mestre fem måneder senere.

På daværende tidspunkt lå Leicester selvsagt i toppen af Premier League, som de også gør i denne sæson på den nuværende andenplads. Lige nu står Leicester noteret for 29 point efter 13 kampe.

I 2015 havde Leicester 28 point efter samme antal kampe. Vi siger det bare. (Der havde Liverpool så ikke 37 point, som de har nu. Men alligevel.)

Udklædte Leicester City-spillere på besøg i Tivoli og Grøften.
Udklædte Leicester City-spillere på besøg i Tivoli og Grøften. Nils Meilvang
Nils Meilvang
Nils Meilvang