Dolores Aveiro står bag sin søn, Cristiano Ronaldo.

»Jeg har tillid til min søn i forhold til, hvad der skete,« siger hun.

Det er første gang, at fodboldspillerens mor udtaler sig om den voldtægtsanklage, der er blevet rettet mod ham. Det sker i portugisiske Vip.

Allerede i 2017 kunne tyske Der Spiegel fortælle, at en amerikanske kvinde anklagede Cristiano Ronaldo for at have voldtaget hende på et hotelværelse i Las Vegas i 2009.

Dolores Aveiro er mor til Cristiano Ronaldo.
Dolores Aveiro er mor til Cristiano Ronaldo. Foto: STEFAN WERMUTH
Vis mere

I september sidste år stod Kathryn Morgan så i samme medie frem som værende dén kvinde. Kort tid efter meddelte politiet i den amerikanske spille-by, at man valgte at genoptage efterforskningen af sagen - allerede i 2009 henvende Kathryn Morgan sig til politiet efter mødet med Cristiano Ronaldo.

Nu siger Dolores Aveiro:

»Hun gik ikke med (til hotelværelset, red.) for at spille kort. Det var for at gøre noget,« siger Cristiano Ronaldos mor:

»Jeg kender min søn, men jeg vil ikke snakke om det længere.«

Cristiano Ronaldo skiftede i sommer fra Real Madrid til Juventus.
Cristiano Ronaldo skiftede i sommer fra Real Madrid til Juventus. Foto: MARCO BERTORELLO
Vis mere

Efter at sagen kom frem brugte Cristiano Ronaldo sociale medier til at afvise anklagerne.

»Jeg afviser anklager mod mig. Voldtægt er en afskyelig forbrydelse, der går mod alt, hvad jeg står for,« lød det fra den i dag 34-årige Juventus-spiller:

»Selv om jeg gerne vil rense mit navn, nægter jeg at brødføde medierne i forhold til folk, der vil promovere dem selv på min bekostning.«

Han slog også slå fast, at han med 'ren samvittighed og sindsro afventer resultaterne af alle undersøgelser'.

Ifølge Der Spiegel indgik Kathryn Morgan og Cristiano Ronaldo er forlig efter episoden på hotelværelset. Her fremgik det også af dokumenterne, at fodboldspilleren om natten skulle have undskyldt for det, han havde gjort.

»Han gik ned på knæ og sagde: '99 procent af mig er en god fyr, men jeg ved ikke, hvad der er med den ene procent,« lød det i en forklaring fra Kathryn Morgan - hun skulle efterfølgende have lidt af 'depression, alkoholmisbrug og forstyrrende tanker'.

Sagen er endnu ikke afsluttet.

Her kan du læse mere om voldtægtsanklagen mod Cristiano Ronaldo.