Den er til dig, Jesper Hansen!

Det var der ingen tvivl om, da FC Midtjylland bragte sig på 0-1 i pokalfinalen mod Brøndby på mål af Kian Hansen.

Den 30-årige FC Midtjylland-spiller satte straks kursen mod eget mål efter sin scoring, og det var der en særlig grund til.

Keeper og holdkammerat Jesper Hansen skulle nemlig have et stort kram. SE BÅDE SCORINGEN OG DE RØRENDE SCENER ØVERST

FC Midtjyllands målmand Jesper Hansen.
FC Midtjyllands målmand Jesper Hansen. Foto: Henning Bagger
Vis mere

Det var i weekenden, at FC Midtjyllands keeper Jesper Hansen blev ramt af en stor tragedie.

Her mistede han nemlig sin 29-årige lillebror i en trafikulykke.

Ikke længe efter den tragiske ulykke, der kostede hans bror livet, sendte Jesper Hansen en rørende hilsen til sin nu afdøde bror.

'Min elskede bror Thomas. Jeg savner dig allerede ufatteligt højt, og jeg er og vil altid være så fandens stolt af dig,' skrev han blandt andet på sin Instagram-profil.