Dansk Boldspil-Union (DBU) bør boykotte VM, der denne sommer afholdes i Mexico, Canada og USA, hvis det til marts lykkes herrelandsholdet at kvalificere sig.

Det skriver kronik- og debatredaktør på Jyllands-Posten, Henrik Højgaard Sejerkilde, i en leder.

»I en tid, hvor sport også er blevet politik, vil det være et stærkt, folkeligt signal om, at man ikke bryder sig om værtslandets brutale fremfærd,« skriver han i lederen.

Kronik- og debatredaktør skriver også, at DBU bør opfordre de andre lande, der trues af Trump til at også at boykotte VM i USA.

Lørdag aften kom det frem, at USAs præsident, Donald Trump, i et opslag på Truth Social truer med at lægge 10 procent ekstra told på Danmark, Finland, Frankrig, Tyskland, Holland, Norge, Sverige og Storbritannien fra 1. februar, hvis ikke han får kontrol over Grønland.

Har USA ikke kontrol over Grønland inden juni, stiger den ekstra told til 25 procent.

Så det vil altså være storhold som Tyskland, Frankrig og England, der skal opfordres til at blive væk fra VM. 

Fredag i sidste uge spurgte B.T. DBU, om fodboldlandsholdet boykotter VM i USA, hvis Donald Trump beslutter at invadere Grønland. Læs svaret HER.

B.T. Fodbold

I ugens episode kigger panelet på Tottenham, hvor har gravet sig ned i et hul. Brøndby er gået transferamok - men har også sagt opgivet Noah Nartey. Er kommunikationen fra sportsdirektøren fair? Gik Diego Simeone over stregen med sine mindgames mod Vinicius Jr? Og har landsholdet overhovedet nogle alternativer til Kasper Schmeichel?   Vært: Lasse Vøge Medværter: Emil Berggreen og Jannick Liburd Producer: Tristan Wieleman Ansvarlig: Niels Philip Kjeldsen