Ståle Solbakken er meget kritisk over for Norges regerings coronahåndtering.

På et pressemøde meldte den norske landstræner ud, at han overhovedet ikke forstår den måde, som regeringen har grebet situationen an.

»Jeg synes med al respekt, at det må være muligt at sætte spørgsmålstegn ved myndighedernes behandling af topidrætten og breddeidrætten,« siger Ståle Solbakken og fortsætter:

»Jeg har stor respekt for, at de sidder med et stort ansvar, men jeg bor i et andet land, hvor jeg har set, hvor godt det kan fungere,« lyder det fra Solbakken.

Foto: JORGE GUERRERO
Vis mere

Det andet land den tidligere FCK-træner snakker om er Danmark.

Ståle slår sine daglige folder i København og han har svært ved at forstå, at vi kan have stadion efter stadion fyldt op til randen, men at det ikke påvirker smitten i landet, når de i Norge kun kunne have 7.000 tilskuere på Ullevaal stadion til landskampen mod Holland.

Norges kulturminister, Abid Raja, køber dog ikke ind på den præmis, at man kan sætte det så simpelt op. Han forstår Ståle Solbakkens frustration, men Abid Raja mener ikke, at der en eneste kulturminister i verden, der vil være med til at lukke steder ned og begrænse antallet af personer til større arrangementer.

»Det handler ikke om, at vi vil holde samfundet lukket. Det handler om mennesker, der dør af pandemien. Hvis mange mennesker ender på hospitalerne, vil de være så overfyldte, at der ikke vil være plads til at give normale behandlinger,« siger Abid Raja til Dagbladet.

Diskussionen mellem de to blev mere ophedet efter kulturministeren svar, som Ståle Solbakken svarede tilbage på med, at han håber på et regeringsskifte før Norges næste hjemmekamp mod Montenegro.

Til det svarede kulturminister Abid Raja, at Ståle Solbakken selvfølgelig har ytringsfrihed og lov til at mene, hvad han vil.