Sergio Ramos vil stoppe spekulationerne.
Torsdag havde Real Madrid-anføreren indkaldt til pressemøde for at adressere rygterne om, at han er på vej væk fra klubben.
»Der har været mange spekulationer om min fremtiden, og jeg ønsker at stadfæste mit forhold til klubben.«
»Jeg har ingen intention om at forlade klubben, og jeg vil slutte min karriere her. Mit forhold til Florentino (Perez, Real Madrid-præsident, red.) er som et far-og-søn-forhold, og sådan en dynamik kan nogle gange også have konflikter,« siger Sergio Ramos på pressemødet ifølge AS.

Tidligere på ugen kom det frem, at Sergio Ramos havde været for Real Madrid-præsident Florentino Perez' kontor med et klart ønske om at tage til Kina.
Præsidenten selv fortalte om situationen til radiokanalen Onda Cero. Ramos var kommet ind på kontoret med meddelelsen om, at han havde fået et godt tilbud fra Kina, men at den pågældende klub ikke kunne betale for transferen.
»Hvad skulle jeg sige? Vi sagde, at det ikke kunne lade sig gøre, da Real Madrid ikke har råd til at miste sin anfører gratis, da det ville sætte en forfærdelig præcedens for andre spillere,« sagde Florentino Perez.
Torsdagens pressemøde havde dog ikke noget konkret med sig, såsom en kontraktforlængelse, andet end et ønske fra Sergio Ramos om at blive i klubben.
Anfører bekræfter dog historien om et bud fra Kina og siger, at det havde været en mulighed, hvis han ikke følte sig ønsket i klubben.
Og så åbner Sergio Ramos alligevel en smule op for, at han kan forlade klubben.
»Min intention er at lave et nyt Real Madrid med præsidenten og se på fremtiden. Jeg har stadig fysikken til at spille for klubben i... jeg ved det ikke. To, fire, seks år. Når tiden er til at forlade Real Madrid, vil jeg sikre mig, at jeg ikke kan komme til at møde Real Madrid.«
Sergio Ramos har spillet i Real Madrid siden 2005, hvor han kom til klubben fra Sevilla.
Den 33-årige forsvarsspillers nuværende kontrakt køber til sommeren 2021.