Lionel Messi har langt fra fået den bedste start for Paris Saint-Germain.

Mens hans evige rival Cristiano Ronaldo får nettet til at blafre igen og igen, har den finurlige argentiner har endnu sit første mål for sin nye klub til gode. I midtugen var han helt ude af truppen med en skade, og nu ser problemerne ud til at fortsætte for.

Messi er således ikke blevet sin skade i sit venstre knæ kvit og er således heller ikke i truppen til lørdagens opgør mod Montpellier. Samtidig er der også bekymring for, at han misser næste uges Champions League-brag mod Manchester City.

Det skriver den franske sportsavis L'Equipe.

Foto: BENOIT TESSIER
Vis mere

Den 34-årige argentiner er ifølge PSG begyndt at løbetræne igen ovenpå skaden, men det er først mandag, at man ved et lægetjek vil kunne få svar på, hvorvidt en af tidernes absolut bedste fodboldspillere kan gå på banen, når det franske storhold skal forsøge at gøre det onde ved Pep Guardiolas Manchester City.

»Vi håber, han får det bedre, så vi kan give en positiv opdatering på søndag. Vi håber, alt går vel, og at vi har ham i truppen mod Manchester City på tirsdag,« siger PSG's argentinske træner, Mauricio Pochettino på et pressemøde fredag.

Lionel Messi har indtil videre fået tre optrædende i PSG-trøjen, hvor kun en enkelt af dem har været med fuld spilletid.

Paris Saint-Germain indtager lige nu en suveræn førsteplads i den franske Ligue 1, mens de til gengæld er kommet noget mere vaklende fra start i den turnering, som de så inderligt gerne vil vinde.

Sæsonens første Champions League-opgør endte nemlig 1-1 mod belgiske Club Brügge, og derfor ville en sejr over Manchester City tirsdag lune hos Pochettinos mange stjerner.