Den skotske Premier League-spiller Oli McBurnie havnede senest i noget af et stormvejr, efter en chokerende video begyndte at florere på de sociale medier.

Her kunne man se McBurnie uddele øretæver til en person på gaden – en forsikringsmand ved navn Eliott Wright, der selv filmede hændelsen.

Efterfølgende anmeldte han overfaldet til politiet, og Oli McBurnie blev tilbageholdt. Se den voldsomme episode længere nede i artiklen.

Men nu er der nyt. Voldsofferet Eliott Wright opfordrer nemlig politiet til at droppe sagen. Det skriver han i et opslag på Twitter ifølge The Sun.

Soccer Football - Premier League - Leicester City v Sheffield United - King Power Stadium, Leicester, Britain - March 14, 2021 Sheffield United's Oli McBurnie during the warm up before the match Pool via REUTERS/Alex Pantling EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club /league/player publications. Please contact your account representative for further details.
Soccer Football - Premier League - Leicester City v Sheffield United - King Power Stadium, Leicester, Britain - March 14, 2021 Sheffield United's Oli McBurnie during the warm up before the match Pool via REUTERS/Alex Pantling EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or 'live' services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club /league/player publications. Please contact your account representative for further details. Foto: ALEX PANTLING
Vis mere

'Jeg er sikker på, at vi alle fortryder hændelsen. Vi udvekslede meninger, og for mig er sagen afsluttet. Jeg ønsker ikke at tage yderligere skridt,' skriver han og fortsætter:

'Jeg ønsker Oliver McBurnie alt det bedste fremover. Efter det år, vi har haft, er det tid til at kigge på fremtiden og ikke fortiden.'

Forud for overfaldet havde Elliot Wright været sammen med et par venner om lørdagen.

Her spottede han McBurnie, der skændtes med en pige på gaden. Se episoden herunder:

Herefter havde han bedt den skotske landsholdsspiller om at falde til ro og drillet ham med, at Sheffield United var rykket ned i Championship – og så gik det ellers galt.

McBurnie, som kom til Sheffield United fra Swansea for lidt under 180 millioner kroner, begyndte at slå Elliot Wright, trampe på telefonen, som han filmede med, inden han blev trukket væk af nogle personer i nærheden.

Elliot Wright blev efterladt lettere rystet og med hovedskader, men røg ikke på hospitalet.

The Telegraph kunne i weekenden fortælle, at Sheffield United havde igangsat en intern undersøgelse for at komme til bunds i sagen.

Premier League-klubben har endnu ikke meldt noget officielt ud omkring eventuelle sanktioner, ligesom Oli McBurnie selv heller ikke har udtalt sig.

Klubben er dog opmærksom på hændelsen.

»Vi er bevidste om den video, der florerer på de sociale medier, og vi er i øjeblikket ved at undersøge sagen nærmere,« lyder det fra klubben.