Tingene gik amok på London Stadium i Premier League-kampen mellem West Ham og Burnley, som gæsterne vandt 3-0. Flere tilskuere løb på banen, og ejerne måtte flygte fra stadion.

Første halvleg sluttede målløs, men da Burnley kom foran i anden halvleg, begyndte begivenhederne at tage fart (DU KAN SE, HVORDAN DET GIK TIL PÅ VIDEOEN ØVERST PÅ SIDEN)

Da Ashley Barnes bragte gæsterne på 1-0, løb en utilfreds West Ham-fan ind på banen, men han blev slået til jorden af anfører Mark Noble.

Mark Noble har godt fat i baneløberen.
Mark Noble har godt fat i baneløberen. Foto: DAVID KLEIN
Vis mere

To yderligere fans kom også på banen, men dem tog forsvarsspiller James Collins sig af. Det skriver London Evening Standard.

Da Chris Wood øgede Burnleys føring til 2-0, løb yderligere en utilfreds tilskuer ind på banen, hvor han tog det ene hjørneflag og plantede det i midtercirklen, inden kontrollørerne fik overmandet ham.

Politiet forsamlet sig foran vrede tilskuere på London Stadium.
Politiet forsamlet sig foran vrede tilskuere på London Stadium. Foto: BEN STANSALL
Vis mere

Dernæst begyndte fansene at synge 'Fyr ledelsen', og det lykkedes senere igen for flere tusinde fans at forsamle sig foran Director's Box på stadion, hvor med-ejerne David Gold og David Sullivan blev ledt væk af politiet - efter alt at dømme for ejernes sikkerheds skyld.

Hele episoden vil ganske givet få konsekvenser for West Ham, som kan se frem til minimum en bødestraf.

Kontrollører får her ført en af baneløberne væk.
Kontrollører får her ført en af baneløberne væk. Foto: BEN STANSALL
Vis mere

Det var tredje kamp i træk, West Ham tabte med tre mål efter nederlag på 1-4 mod både LIverpool og Swansea.

West Hams fans har i store perioder af sæsonen været utilfredse med både ledelse og spillere. Klubben ligger i nedrykningsfare, men den har dog tre point ned til Stoke og Crystal Palace, som ligger under nedrykningsstregen sammen med West Bromwich, som ligger allersidst. Stoke har i skrivende stund imidlertid en kamp i hånden i forhold til West Ham.