Lazio slap for strafpoint.
Men til gengæld gik det hårdt ud over præsident Claudio Lotito.
Han er nemlig blevet suspenderet i hele syv måneder, efter klubben har foretaget et brud på corona-protokoller. Det skriver flere medier, herunder L'Équipe.
Derudover har klubben modtaget en bøde på 150.000 euro (hvilket svarer til godt 1,1 millioner kroner), mens to af klubbens læger er blevet suspenderet i et år.
I midten af februar blev ledelsen i Lazio anklaget for ikke at have advaret de lokale sundhedsmyndigheder, da otte ansatte i klubben blev testet positiv for coronavirus aftenen inden en kamp.
Hændelsen fandt sidst i oktober i fjor, og det var inden et Champions League-opgør mod Brügge, og igen først i november inden en kamp mod Zenit.
Men det er ikke alt.
Det italienske fodboldforbund anklager også klubben for ikke at have forhindret tre af sine spillere i at deltage i en fællestræning 3. november, selvom de blev testet positiv aftenen før.
Anklagen går også på, at to spillere blev brugt i Serie A, selvom de burde have været i karantæne.
Lazio har tænkt sig at appellere dommen, melder klubben.

