Skænderier og diskussioner er så godt som uundgåeligt i et parforhold.
Alligevel går bølgerne aldeles højt mellem Nicklas Bendtner og kæresten Philine Roepstorff, efter modellen beslutter sig for at tage en tur på hospitalet.
Faktisk ender det så vidt, at fodboldspilleren beder sin kæreste om at flytte ud. Det kommer frem i det nyeste afsnit af 'Bendtner & Philine', der bliver sendt på Dplay.
»Jeg skulle på hospitalet, fordi jeg havde sådan en udposning her, som jeg var bange for,« forklarer en grædende Philine Roepstorff, mens hun tager sig til brystet for at markere, hvor udposningen sad.

Hun fortæller videre, at hendes morfar døde af lungekræft.
Men ifølge den 27-årige model er Nicklas Bendtner ikke særlig begejstret for turen på hospitalet.
»Så fordi han ikke kunne komme til sin massage, så har jeg ødelagt hans dag åbenbart.«
Den 32-årige fodboldspiller har dog et noget andet syn på sagen.
I afsnittet fortæller han, at 'han prøver at forklare Philine noget, som burde være ret simpelt at forstå', ligesom han mangler et 'undskyld' fra sin kæreste.
Han er samtidig heller ikke tilfreds med kommunikationen, da hans kæreste først er på hospitalet.
»Så ringer man jo lige og giver en heads up på, hvordan det går, så man ikke bare er totalt urolig,« siger Bendtner, inden han fortæller, hvor dramatisk episoden endte med at blive.
»Jeg bliver meget irriteret og skriver så til hende, at hun må flytte ud i noget tid. Fordi hvis du ikke kan se tingene fra to sider, men kun se det fra din egen, så er det sgu ikke noget, jeg gider bruge tid på.«
Du finder den nyeste afsnit af 'Bendtner & Philine' lige her.