Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

’Nu må I stoppe!’

Sådan indleder Peter Schmeichel sin forsvarstale, som blev bragt i 'Go' Morgen Danmark' på TV 2 her til morgen, mod den voldsomme kritik, han har mødt, efter at han har optrådt som vært på den statsfinansierede og kontroversielle russiske tv-kanal RT i forbindelse med VM.

»Jeg har ingen holdninger til hverken det ene eller det andet. Jeg elsker fodbold, og glæder mig til VM, uanset hvor VM bliver spillet. Og hvis TV 2 er så stødt over Rusland og mit arbejde, så synes jeg, at de skal tage konsekvensen og afgive deres rettigheder til at vise fodboldturneringen,« lyder det videre fra den tidligere danske landsholdsmålmand.

Peter Schmeichel har siden offentliggørelsens af samarbejdet før jul været i søgelyset for sin værtsrolle på RT, hvor han før og under sommerens VM skal dække slutrunden i fodbold i Rusland. RT beskrives som en kanal med enorme ressourcer, der er sat i verden af den russiske stat med en særlig pro-russisk vinkling af aktuelle historier. CIA betegner det som propaganda.

LÆS HELE PETER SCHMEICHELS MAIL HER (Artiklen fortsætter under mailen):

I de seneste uger har kritikken af landsholdikonet taget et ekstra nøk op ad, særligt da han i et nyligt udgivet interview med Fifa-præsident Gianni Infantino kom med en kritik af de vestlige medier.

»Noget af spinnet fra de vestlige medier siger, at det ikke er sikkert at tage til Rusland. Sikkerheden er ikke god. Jeg kan se, at de i England praktisk talt siger til fansene, at man ikke bør tage afsted - det er ikke sikkert. Hvad siger du til det? Er det sikkert at tage til Rusland?« spørger Peter Schmeichel FIFA-bossen i et interview, der er lagt op på rt.com - og som kan ses herunder:

BT og flere andre danske medier har adskillige gange forsøgt at få fat i den danske landsholdsdlegende – uden held. Det lykkedes dog for TV 2 her til morgen i programmet ’Go’ Morgen Danmark’ at få Schmeichels modsvar til den heftige kritik, han har modtaget fra politikere, fans og eksperter.

Den tidligere Manchester United-stjerne stillede som krav over for TV 2, at hele hans skriftlige ’statement’ skulle læses op fra start til slut i studiet, hvor BT’s sportschef, Morten Crone Sejersbøl, og brandingekspert Kenneth Cortsen var til stede for at diskutere, hvilken indflydelse debatten kan få på 54-årige Schmeichels brand.

»Jeg laver tv, og jeg kom til at bruge et uheldigt udtryk, noget du sikkert selv også er kommet til fra tid til anden … Jeg bestemmer ALT indhold, historier og vinkler og reporterer kun til mig selv. På intet tidspunkt skal mine historier og ideer godkendes af nogen,« skriver Schmeichel ydermere, som uddyber, hvorfor han har fremviser et positivt billede af Rusland – og skyder på de vestlige medier - i interviewet med Fifa:

»Jeg har rejst rundt i Rusland i otte uger, og føler mig 100 procent sikker alle steder, jeg har været. Så måske ubevidst og på den baggrund har jeg følt mig stødt over, at de såkaldt de ‘vestlige medier’ siger, at her er farligt at være. Min intention var at få Fifa’s præsident til at berolige folk, og sige at alt er fint og de skal bare komme til Rusland og se VM i fodbold. For det er fodbold, det drejer sig om, ikke alt det politik. Det blander jeg mig overhovedet ikke i.«

Schmeichel slutter sin mail med et klap på sine brede målmandsskuldre og en opfordring til medierne:

»Jeg har lavet et fantastisk interview med Infatino, som siger utrolig mange vigtige ting, og det vil være fint, hvis der bliver fokuseret på det i stedet for. Men måske er jeg for naiv til at håbe på det.«

Særligt i Danmark er kritikken fra eksperter, fans og politikere haglet ned over det danske landsholdsikon, som er hyret som vært på ’The Peter Schmeichel Football Show’, hvor han blandt skal guide RT-seerne gennem de 11 værtsbyer til VM i Rusland på den kontroversielle tv-kanal.

Se første udgave af 'The Peter Schmeichel Show' herunder:

»Hvordan kan Schmeichel få sig selv til det her? Reklamesøjle for Putins propagandakanal RT. Er der ingen nedre grænse for, hvad folk vil gøre for penge,« skrev De Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov, på Twitter.

Ruslands-ekspert Flemming Splidsboel Hansen, seniorforsker ved Dansk Institut For Internationale Studier, kaldte i BT i fredags RT for en tv-station, der leverer disinformation og tendentiøs journalistik for at komme brudt ud med pro-russiske synspunkter.

Den amerkanske sikkerhedstjeneste, CIA, kalder direkte stationens indhold for propaganda.

Om Schmeichels rolle sagde Flemming Splidsboel Hansen:

»I virkeligheden er det harmløst. Han fortæller noget positivt om VM i Rusland og har ja-hatten på. Men han er hyret for at få de positive russiske budskaber bredere ud qua sit store brand, og han skal give kanalen legitimitet.«

Andre læser også