Bendtners drøm om det danske landshold er ikke slukket.

Sådan siger FCK-angriberen til B.T. Sport i kølvandet på udgivelsen af bogen 'Begge sider', hvor han ellers langer kraftigt ud efter både landsholdets assistenttræner, Jon Dahl Tomasson, og dele af DBU-staben.

Landstræner Åge Hareides nylige kommentarer til bogen varsler dog ikke, at Bendtner umiddelbart er på vej tilbage.

»Det er altid andres skyld. Aldrig hans egen. Det, du må gøre, er først og fremmest at pege på dig selv, når der sker noget,« siger landstræner Åge Hareide til VG og understreger, at det var en god beslutning af fravælge Nicklas Bendtner til VM i 2018.

Da Nicklas Bendtner har en aftale med Politikens Forlag om, at han ikke udtaler sig om bogen, ville den 31-årige FCK-spiller ikke forholde sig til den.

Han indvilligede dog i at besvare en række spørgsmål om hans status i FCK og fremtiden på landsholdet.

Du scorede mod FC Nordsjælland i pokalkampen i sidste uge. Hvordan føltes det at score i Parken igen?

»Det var en dejlig følelse og noget, jeg havde set frem til, siden jeg skrev under. Så det var dejligt at få prikket den første ind, det havde stor betydning.«

Hvor vigtigt var det for dig at få dit første mål i FCK?

»Det var dejligt at få scoret det første mål i trøjen. Det var noget, jeg havde set frem til i lang tid, så det var en speciel følelse at score det første. Og så ovenikøbet her i Parken foran vores egne fans.«

Vækker det nogle minder eller følelser fra landsholdtiden?

»At være i Parken gør selvfølgelig, men nu er det jo ved at være hverdag og min nye hjemmebane. Så jeg tænker ikke lige så meget over det, som jeg gjorde i starten.«

Nicklas Bendtner fejrer sit første mål i FCK-trøjen.
Nicklas Bendtner fejrer sit første mål i FCK-trøjen. Foto: Claus Bech
Vis mere

Føler du, at du kommer tættere på landsholdet ved at spille i FCK?

»Hvis jeg gør det godt her, får spillet mange kampe og scoret mange mål, så er jeg sikker på, at der kan være en mulighed for, at jeg kan blive landsholdsaktuel igen.«

Savner du landsholdet?

»Ja, det gør jeg altid.«