Hvorfor kommer I ikke ud af skabet?

Danmarks bedste kvindelige fodboldspiller, Pernille Harder, savner at flere mandlige fodboldspillere springer ud som homoseksuelle.

Men samtidig forstår hun, hvorfor det er svært, siger hun i et interview med det tyske magasin om kvindefodbold ELFEN.

»Jeg håber, at en aktiv mandlig spiller har modet til at erklære sig som homoseksuel, for der er helt sikkert nogen derude,« lyder det fra den danske landsholdsstjerne, som selv er åben omkring, at hun er lesbisk og har en kvindelig kæreste.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Generelt er der langt flere professionelle kvindelige spillere, som er åbne omkrinng deres seksualitet i forhold til hos mændene, hvor det fortsat i høj grad er tabu.

Her er det mest kendte eksempel på en homoseksuel fodboldstjerne den tidligere tyske landsholdsspiller Thomas Hitzlsperger, som i 2014 sprang ud.

»Men jeg forstår, hvorfor de tøver, fordi forældede tanker om, hvad maskulinitet er, fortsat hersker i mandefodbolden, og reaktionerne ville være meget anderledes i forhold til hos kvinderne,« siger den 27-årige Wolfsburg-angriber.

Hun danner par med den svenske landsholdsspiller Magdalena Eriksson, der til daglig spiller i London-klubben Chelsea.

Pernille Harder og Magdalena Eriksson gik i 2019 verden rundt, da deres kys blev fanget på kamera. Og det åbnede Harders øjne for hendes platform. »Det fik mig til at indse, at jeg havde en platform – at vi havde en platform. Folk lytter til mig og følger med i, hvad der sker på min platform,« sagde Pernille Harder til Goal i efteråret.
Pernille Harder og Magdalena Eriksson gik i 2019 verden rundt, da deres kys blev fanget på kamera. Og det åbnede Harders øjne for hendes platform. »Det fik mig til at indse, at jeg havde en platform – at vi havde en platform. Folk lytter til mig og følger med i, hvad der sker på min platform,« sagde Pernille Harder til Goal i efteråret. Foto: Valery HACHE
Vis mere

Deres forhold blev for alvor kendt for den bredere offentlighed, da et billede af de to fodboldstjerner, som kysser hinanden efter en kamp ved VM i 2019, gik verden rundt.

»Reaktionerne, vi fik, var for det meste positive. Mange skrev til os, at det havde hjulpet dem til også at være åbne omkring deres seksuelle orientering. Der gik det op for os, at vi kan bruge os selv til at hjælpe andre,« siger Harder, som i 2018 blev kåret til årest spiller i Europa.

Pernille Harder og kæresten på rød løber. 
Pernille Harder og kæresten på rød løber.  Foto: Henning Bagger
Vis mere