Det bliver en blodig sommer for flere Manchester United-profiler. I hvert fald hvis det står til Ole Gunnar Solskjær og United-ledelsen.

De planlægger nemlig at få fingrene i en af de mest hypede unge engelske spillere, Jadon Sancho.

Det kræver dog, at Manchester United lægger et gigantisk bud på den 18-årige offensivspiller, som har fået sit helt store gennembrud i Borussia Dortmund.

Den tyske storklub har nemlig sat Sanchos pris til 850 millioner kroner, hvorfor United er tvunget til at hente transferpenge ind til sommer. Men så er det godt, at klubben har planen klar.

Jadon Sancho er hot.
Jadon Sancho er hot. Foto: ANDREW COULDRIDGE
Vis mere

Solskjær og ledelsens plan at smide Antonio Valencia, Marcos Rojo og Alexis Sanchez op på transfer-affyringsrampen. Det skriver Mirror.

De er simpelthen blevet vejet og fundet for gamle, for dyre og for dårlige af nordmanden, som har udpeget de tre afdankede stjerner.

Solskjær ventes at blive gjort til permanent manager efter en god tid som midlertidig manager, siden han overtog fra José Mourinho kort før jul.

Han håber så - hvis den permanente kontrakt skulle komme i hus - at kunne forstærke offensiven med den engelske teenage-sensationen Jadon Sancho.

Alexis Sanchez er færdig i United, hvis det står til Ole Gunnar Solskjær.
Alexis Sanchez er færdig i United, hvis det står til Ole Gunnar Solskjær. Foto: JASON CAIRNDUFF
Vis mere

Den 18-årige kantspiller står til at spille sin første betydende kamp med England fredag aften i EM-kvalifikationen mod Tjekkiet på Wembley.

Han har taget en lidt usædvanlig vej til sit gennembrud. I sommer droppede han i første omgang Premier League-drømmen, da han forlod Manchester City i jagten på spilletid.

Det har han nok ikke fortrudt, for i Borussia Dortmund har han på rekordtid spillet sig helt op i den europæiske elite med brandkampe i Bundesligaen og i Champions League.

Det gør, at Jadon Sancho i dag er den nok mest ombejlede engelske spiller, som jages af ikke bare United, men også flere af de største klubber i Europa og i hjemlandet.