Fredag eftermiddag er det blevet officielt, at La Liga igen begynder snart.

Det er netop meldt ud af det spanske fodboldforbund, at bolden atter ruller fra 11. juni i en af verdens bedste ligaer. Med kampen mellem Sevilla og Betis.

Primera Division var den sidste af de store ligaer, der manglede en officiel startdato.

Torsdag oplyste den italienske sportsminister, Vincenzo Spadafora, at Serie A kan begynde 20. juni.

Premier League kan komme i gang lidt før.

Også torsdag kom det nemlig frem, at fodbold i England er på vej tilbage, og fra 17. juni er der givet tilladelse til at spille kampe igen.

Bundesligaen var den første af de fire store ligaer, der kom i gang igen, og der er allerede blevet spillet en masse kampe i vores naboland.

I Danmark tog AGF og Randers hul på gensynet med Superligaen fredag aften. Du kan se højepunkter fra det opgør øverst i denne artikel.