Ronald Koeman er ny træner i Barcelona.
Det bekræfter klubben i en pressemeddelese.
Han har skrevet under på en kontrakt frem til 2022.
Barcelona fyrede tidligere på ugen Quique Setién efter det pinlige 2-8-nederlag til Bayern München i Champions League-kvartfinalen. Siden har der hersket kaos og massive rygter om, hvad fremtiden bringer for storklubben.
Præsident Josep Maria Bartomeu, der selv er en kritiseret herre, pegede hurtig pilen mod Setien og sportsdirektør Eric Abidal, der nu begge er fortid.
Koeman er en god ven af huset. Han spillede i Barcelona fra 1989 til 1995, hvor han vandt stribevis af mesterskaber samt Mesterholdenes Turnering, inden den blev til Champions League.
Hollænderen har også tidligere været assistent i klubben fra 1998 til 2000 under en anden hollænder, Louis van Gaal. Nu skal han så prøve kræfter cheftrænerjobbet.
Koeman kommer til Barcelona fra jobbet som hollandsk landstræner.
Tidligere har han stået i spidsen for Everton, Southampton, Ajax, Feyenoord, AZ, Benfica og PSV.
Koeman vil officielt blive præsenteret på et pressemøde senere onsdag.