Lyon havde adskillige chancer, men manglede skarpheden mod Bayern München, der er i Champions League-finalen.

Den tyske storklub Bayern München er klar til Champions League-finalen.

Det står klart, efter at de formstærke sydtyskere onsdag aften besejrede franske Lyon med 3-0 i Champions League-semifinalen.

Lyon gav de tyske mestre noget mere modstand end Barcelona i kvartfinalen og havde også flere store chancer. I sidste ende manglede skarpheden dog, og favoritterne fra Bayern løb derfor med finalebilletten.

epa08613259 Memphis Depay of Lyon reacts during the UEFA Champions League semi final match between Olympique Lyon and Bayern Munich in Lisbon, Portugal, 19 August 2020. EPA/Franck Fife / POOL
epa08613259 Memphis Depay of Lyon reacts during the UEFA Champions League semi final match between Olympique Lyon and Bayern Munich in Lisbon, Portugal, 19 August 2020. EPA/Franck Fife / POOL Franck Fife / POOL

I finalen, der spilles søndag klokken 21, skal Bayern møde PSG.

I onsdagens semifinale var Lyon-mandskabet - trods rollen som undertippet - mindst lige så farligt som tyskerne i kampens første kvarter.

Lyon-anfører Memphis Depay var tæt på at åbne målscoringen, da han efter cirka fem minutters spil rundede målmand Manuel Neuer. Hollænderens afslutning gik dog snert forbi Bayern-målet.

Godt ti minutter senere var Lyon-angriber Karl Toko Ekambi ligeledes tæt på, men hans afslutning ramte stolpen.

Bayern Munich's German midfielder Serge Gnabry celebrates after scoring a goal during the UEFA Champions League semi-final football match between Lyon and Bayern Munich at the Jose Alvalade stadium in Lisbon on August 19, 2020. (Photo by Miguel A. Lopes / POOL / AFP)
Bayern Munich's German midfielder Serge Gnabry celebrates after scoring a goal during the UEFA Champions League semi-final football match between Lyon and Bayern Munich at the Jose Alvalade stadium in Lisbon on August 19, 2020. (Photo by Miguel A. Lopes / POOL / AFP) MIGUEL A. LOPES

I stedet var det favoritterne fra Bayern, der fik kampens første mål.

Serge Gnabry modtog bolden i højre side og drev elegant ind mod midten af banen. Herfra knaldede han med venstre fod bolden op i målhjørnet.

Efter godt en halv time blev målmaskinen Robert Lewandowski spillet helt fri foran Lyons mål. Polakken fumlede dog noget med afslutningen og endte på forunderlig vis med at brænde den store chance.

Heldigvis for ham fulgte Gnabry op og kunne nemt gøre det til 2-0.

Lyon's Dutch forward Memphis Depay (L) challenges Bayern Munich's Canadian midfielder Alphonso Davies during the UEFA Champions League semi-final football match between Lyon and Bayern Munich at the Jose Alvalade stadium in Lisbon on August 19, 2020. (Photo by FRANCK FIFE / POOL / AFP)
Lyon's Dutch forward Memphis Depay (L) challenges Bayern Munich's Canadian midfielder Alphonso Davies during the UEFA Champions League semi-final football match between Lyon and Bayern Munich at the Jose Alvalade stadium in Lisbon on August 19, 2020. (Photo by FRANCK FIFE / POOL / AFP) FRANCK FIFE

I anden halvleg havde Lyon igen en del store chancer, og særligt midtbanekreatøren Houssem Aouar stod for flere gode opspil.

Franskmændene manglede dog den sidste kynisme, samtidig med at Manuel Neuer tog godt fra mellem stængerne.

Til sidst lukkede og slukkede topscorer Lewandowski, da han kom flot op til et indlæg og pandede bolden ind bag Lyon-målmand Anthony Lopes.

Det var Lewandowskis 15. scoring i Champions League i denne sæson. Han har nu én kamp til at nå op på 17 og tangere Cristiano Ronaldos rekord.

Soccer Football - Champions League Semi Final - Olympique Lyonnais v Bayern Munich - Jose Alvalade Stadium, Lisbon, Portugal - August 19, 2020 Bayern Munich's Serge Gnabry celebrates scoring their first goal with teammates, as play resumes behind closed doors following the outbreak of the coronavirus disease (COVID-19) Miguel A. Lopes/Pool via REUTERS
Soccer Football - Champions League Semi Final - Olympique Lyonnais v Bayern Munich - Jose Alvalade Stadium, Lisbon, Portugal - August 19, 2020 Bayern Munich's Serge Gnabry celebrates scoring their first goal with teammates, as play resumes behind closed doors following the outbreak of the coronavirus disease (COVID-19) Miguel A. Lopes/Pool via REUTERS POOL

/ritzau/