Byt crosstraineren ud med et fodboldstadion.

Sådan lyder påstanden fra et nyt studie, der siger, at det er ganske sundt at være fodboldfan.

Det er forskere University of Leeds, der har gjort sig opdagelsen ved at følge fodboldfans på et stadion.

Her har de fundet ud af, hvis du er en dedikeret fodboldfan, der virkelig lever sig ind i kampen, så kan en tur på stadion næsten være lige så god for dig som din vanlige cardio-træning, skriver Daily Mail.

Forskerne fulgte helt specifikt 25 Leeds-fans til tre af Leeds' kampe i The Championship.

I snit steg fodboldfansenes puls med 64 procent, hvoraf de, der havde den højeste puls, ramte omkring 130 slag i minuttet.

Forskerne sammenligner det med, at man tager sig en frisk gåtur på halvanden time.

Dog anbefaler forskerne, at du følger et hold, der vinder ofte af en særlig årsag.

Det er klart, at hvis du fortsætter med fadbamserne, kan det nok være ligemeget...
Det er klart, at hvis du fortsætter med fadbamserne, kan det nok være ligemeget... Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

For mens pulsen stiger, får du dig også et tydeligt, mentalt boost, når dit scorer et mål eller vinder fodboldkampen, mens også blodtrykket falder.

Men hvis dit hold til gengæld oplever modgang (taber), kunne man se et mentalt dyk hos fodboldfansene, der svarede til at miste en nær ven.

»I sidste ende vil det at heppe på dit hold til en kamp give dig en moderat cardiotræning og, afhængigt af resultatet, en mentalt op- eller nedtur,« siger Dr. Andrea Utley fra University of Leeds til Daily Mail.

Så kan man bare spørge sig selv, hvad FCK-fansenes puls lå på efter 20 straffespark tirsdag aften mod Røde Stjerne. Gense dramaet øverst i artiklen og bedøm selv.