'Fucking pinligt!'
FC København har smidt en stærk sæsonstart på gulvet med to fatale nederlag. Først et 0-1-nederlag i Parken til guldkonkurrenterne fra FC Midtjylland – og onsdag aften røg københavnerne ud af pokalen via et smerteligt 0-3-nederlag til 1. divisionsholdet Nykøbing FC.
Og det blev dråben for mange FCK-fans, der røg til tasterne på Twitter for at få ventileret deres vrede.
B.T. har samlet et lille udpluk de mange kommentarer, der fulgte i kølvandet på nederlaget:
THORUP RAUS!!!!
Håber, det giver anledning til lidt refleksion i omklædningsrummet... noget er tydeligt galt. Husk, at det er en kæmpe ære at spille i FCK, og det forpligter
Har ikke ord for, hvor elendigt det er. Det SKAL have konsekvenser
De nye islændinge må de gerne aflevere tilbage igen… føj, hvor var det ringe
Som minimum skal de medrejsende fans have deres tur betalt! Så pinligt og ugideligt har jeg ikke set nogensinde
Slået HELT tilbage til start. 9 sejre på stribe er glemt. Virkelig ringe.
Vildt at bundniveauet kan være så lavt. Og hvad værre er, hvor skal farten og kreativiteten komme fra efter salget af Daramy?
Kæmpe skandale. Pinligt. Utilgængeligt. Håber, det giver anledning til en større selvransagelse
Ny træner NU
Så fuckin' pinligt !!
FC Københavns cheftræner, Jess Thorup, lagde sig da også fladt ned efter fadæsen:
»Det er sindssygt skuffende, for meget af det, vi har bygget op gennem de første 15 kampe som ubesejrede, det har vi smidt væk med vores præstationer i dag og i søndags,« sagde han til FCKs hjemmeside.
Thorup og FC København har søndag mulighed for at tage et skridt ud af mini-krisen, når de på udebane møder FC Nordsjælland.