Der har været stille på linjen hos Jamie Vardy og Wayne Rooney under dramaet mellem deres koner.

Nu blander den ene sig. På en måde i hvert fald.

»Jamie har altid haft det godt med Wayne (Rooney, red.), men han vil ikke se på, at hans kone bliver hængt ud offentligt på denne her måde,« siger en af Jamie Vardys venner til The Sun.

Og Jamie Vardy har valgt en slags moderne måde at udtrykke sin utilfredshed med fodboldkollegaen og hans familie på. Han har nemlig valgt at slette Wayne Rooney fra alle sine sociale medier, så han ikke længere følger ham på Instagram og Twitter.

Jamie Vardy støtter sin hustru. Det har han nu vist ved at slette Wayne Rooney på de sociale medier.
Jamie Vardy støtter sin hustru. Det har han nu vist ved at slette Wayne Rooney på de sociale medier. Foto: Darren Staples
Vis mere

Det sker i kølvandet på konflikten, der lige nu udspiller sig mellem Coleen Rooney og Rebekah Vardy. I sidste uge skrev Fru Rooney et langt opslag på de sociale medier, hvor hun fortalte, at hun gennem længere tid havde haft mistanke om, at en af hendes nærmeste lækkede private historier om hende til medierne.

Hun undersøgte sagen og kom frem til, at det var Rebekah Vardy. I hvert fald var det den eneste Instagram-konto, der havde adgang til de historier, Coleen Rooney delte.

Historier, der var falske, som hun delte for at se, om de blev lækket til medierne. Og det gjorde de. Rebekah Vardy hævdede kort tid efter, at det ikke var hende, og at der nu er sat advokater og IT-eksperter på sagen. Og efter at have været tavs omkring sagen, viser Jamie Vardy nu sin støtte offentligt.

»Han støtter Becky og er vred på Rooney-familien over måden, de har håndteret det. Han har altid haft det godt med Wayne og kan godt lide ham. Men han har gjort det klart, hvad han føler,« lyder det fra vennen.

Wayne Rooney og Coleen Rooney.
Wayne Rooney og Coleen Rooney. Foto: OLI SCARFF
Vis mere

Coleen Rooney og Rebekah Vardy var før veninder, men nu taler de ikke længere sammen - kun gennem de advokater der arbejder på sagen.

Højgravide Rebekah Vardy har afbrudt en ferie for at håndtere sagen, og hun har flere gange kritiseret Coleen Rooney for at blande offentligheden så meget ind i det hele.

»Jeg troede, at hun var min ven. Jeg sagde til hende: 'Du har fuldstændigt udslettet mig i fuld offentlighed og hængt mig til tørre. Hele verden hader mig',« har Rebekah Vardy tidligere sagt til Daily Mail.

Wayne Rooney har endnu ikke udtalt sig om sagen eller reageret - og han følger stadig Jamie Vardy på de sociale medier.