Hun har kendt Nicki Bille i tre-fire år, og nu har hun været med til at lave et dokumentarprogram om den skandaleombruste fodboldspiller.

Kendissen Nikita Klæstrup er både en af Nicki Billes tætte venner, men også tilrettelægger på en serie om Bille, der i dag har premiere på TV 2 Play.

»Han prøver ikke at undskylde sin opførsel, men faktum er, at han har nogle dæmoner, han kæmper med. Det kan man ikke komme udenom. Det er vildt, hvor meget han tør vise frem. Det er enormt sårbart og en enormt sårbar periode, vi fik lov til at filme ham i,« siger Nikita Klæstrup til B.T. i kølvandet på premieren.

Serien, der består af syv afsnit, behandler Nicki Billes tumultariske liv. Stoffer, alkohol, retssager og en skudepisode står blandt andet på menuen, og angriberen lægger ikke skjul på nogle af delene.

Selv for Nikita Klæstrup, der kender Nicki Bille privat, har hun lært den tidligere landsholdsspiller at kende på en ny måde.

»Jeg har altid vidst, at han ikke var som portrætteret i medierne. Han er ikke dum eller et dårligt menneske, han er ikke en bad boy, der bare pisser på det hele. Men jeg er virkelig blevet lukket længere ind, og jeg er meget imponeret af, hvordan han har kunnet åbne op og dele alle sine skyggesider.«

I serien fortæller fodboldspilleren, der i de seneste år har ramt overskrifterne for meget andet end lige netop spillet med den runde kugle, for første gang om den aften, han blev skudt i højre arm. Det var tirsdag 25. december 2018.

Skyderiet fandt sted i hans lejlighed, og i serien fremgår det af voldsomme billeder, at lejligheden var smurt ind i blod den skæbnesvangre aften. Desuden vises også et billede af angriberens arm, der er flænset itu.

Nikita Klæstrup er ved at uddanne sig som tilrettelægger og har været med til at lave serien om Nicki Bille. Her ses hun ved Københavns Byret, torsdag den 25. april 2019, hvor Nicki Bille var tiltalt for at have truet en person med et luft- og fjedervåben og for at transportere våbnet på uforsvarlig vis. Derudover gik anklagerne på, at Bille havde været i besiddelse af cirka et kvart gram kokain, slået en dørmand med knytnæve og truet en sygeplejerske med vold.
Nikita Klæstrup er ved at uddanne sig som tilrettelægger og har været med til at lave serien om Nicki Bille. Her ses hun ved Københavns Byret, torsdag den 25. april 2019, hvor Nicki Bille var tiltalt for at have truet en person med et luft- og fjedervåben og for at transportere våbnet på uforsvarlig vis. Derudover gik anklagerne på, at Bille havde været i besiddelse af cirka et kvart gram kokain, slået en dørmand med knytnæve og truet en sygeplejerske med vold. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Jeg fandt ud af det gennem medierne,« fortæller Nikita Klæstrup.

»Man vidste ikke præcis, hvad der skete og hvem offeret var til at starte med. Det var enormt skræmmende, at man ikke vidste, hvad der foregik.«

Klæstrup fik så nyheden om, at Nicki Bille selv var ramt via spillerens familie, da hun i første omgang ikke kunne komme i direkte kontakt med ham.

Hun fortæller også, at de mange »uheldige sager« som den 32-årige mand har været igennem, ofte har haft en forbindelse til alkohol. Eksempelvis har angriberen været i retten for at have truet en sygeplejerske, have truet en med en luftpistol, have slået en dørmand og have været i besiddelse af kokain.

Nicki Bille fejrer en scoring for Esbjerg i 2014.
Nicki Bille fejrer en scoring for Esbjerg i 2014. Foto: Claus Fisker
Vis mere

Faktisk har angriberen været igennem så meget, at han i et af afsnittene fortæller, at han indimellem har været bange for sig selv.

»For ham er det en anerkendelse af, at der har været situationer, hvor han ikke kunne kontrollere sine følelser. Han ender i mange uheldige situationer, fordi han ikke kan holde styr på sine følelser. Det bobler over inde i ham,« fortæller Nikita Klæstrup.

Indtil videre fremgår det ikke af programmet, om Nicki Bille endeligt har besluttet sig for at lægge støvlerne på hylden efter flere mislykkede klubophold, senest i Lyngby og i Ishøj.

Tidligere har Bille spillet i klubber som FC Nordsjælland, spanske Villarreal, Rosenborg, Evian i Frankrig, Esbjerg, polske Lech Poznan og den græske klub Panionios.