Sofie Lundgaard har fået en trist besked.

Endnu en gang.

Den 22-årige danske Liverpool-spiller er nemlig blevet ramt af en alvorlig knæskade, som kræver en operation og efterfølgende flere måneders genoptræning.

Det skriver Liverpool i en pressemeddelelse.

Sofie Lundgaard skrev kontrakt med Liverpool i januar 2023.
Sofie Lundgaard skrev kontrakt med Liverpool i januar 2023. Foto: Liverpool FC Women
Vis mere

»Vi kan bekræfte, at Sofie har pådraget sig en korsbåndsskade i kampen mod Tottenham. Vi er alle med dig, Sofie,« skriver klubben blandt andet.

Dermed må den danske midtbanespiller for anden gang på lidt over seks måneder se sine holdkammerater kæmpe videre på banen uden hende.

I marts blev Lundgaard nemlig ramt af en ledbåndsskade, der holdt hende ude resten af sæsonen.

Tirsdagens nedslående melding kommer på et tidspunkt, hvor danskeren ellers havde fået fodboldkarrieren tilbage på sporet.

Det er nemlig ikke mere end en måned siden, at hun skrev under på en ny kontrakt med storklubben.

Sofie Lundgaard har tidligere sat ord på den store omvæltning, det var, da hun sidste år flyttede fra Danmark for at jagte drømmen om en karriere i England.

Det gjorde hun i et stort interview med B.T., som du kan læse LIGE HER.