Hendes anfører på fodboldlandsholdet, Pernille Harder, er homoseksuel, og selv er Nadia Nadim ambassadør for den heftigt diskuterede VM-slutrunde i ørkenstaten Qatar.
Og her er det bestemt ikke tilladt at være homoseksuel.
Men trods ambassadørrollen deler 34-årige Nadim ikke samme holdninger som styret i Qatar, siger hun.
Din holdkammerat, Pernille Harder, er homoseksuel. Det må hun ikke være, hvis hun er i Qatar, hvor hun ikke må kysse sin kæreste. Hvordan har du det med det? For folk siger jo, at du indirekte er med til at støtte den holdning?
»Jeg synes, at det er helt forkert, og jeg støtter ikke de holdninger. Jeg synes, kærlighed er kærlighed. Jeg synes, at det er en smuk ting. Man må elske dem, man vil, og man må gerne have de holdninger, man har. Jeg vil gerne gøre en forskel, og det tror jeg, at jeg kan gøre, ved at jeg kommer derhen (til Qatar, red.) og siger: 'Hey, kvinder kan gøre det her',« fortæller Nadim Nadim, da B.T. møder hende i landsholdslejren i Helsingør.
»Næste step vil være, at Harder og kæresten kan kysse. Det er stille og roligt, men jeg ved godt, at I ikke kan se det. For mig er det ret klart, men Rom blev ikke bygget på én dag – det tager tid. Også i forhold til rettighederne og alt, som vi har i dag. Det var der ikke for 50 år siden, og det kan du også gå ind at læse. Det tager tid. Og hvis du bare siger: 'Nej, det gider jeg ikke være en del af', så kommer du ikke nogle vegne.«
Styret i Qatar har tætte bånd til Taliban, som i 2021 overtog magten i Afghanistan, hvor Nadim er født. Som barn flygtede Nadim fra Afghanistan til Danmark, efter at Taliban havde slået hendes far ihjel.
Derfor har der været sat mange spørgsmålstegn ved, at Racing Louisville-spilleren nu bliver ambassadør for en slutrunde i netop Qatar.
Har du gjort dig nogle tanker om det, inden du sagde ja til ambassadørrollen?
»Ja, det har jeg, og mine tanker var, at jeg ikke har prøvet at blande mig så meget i politik. Hvis jeg begynder at sige: 'Der kan jeg ikke tage hen, fordi du har de her holdninger, og der må jeg ikke gøre det her', så er der sateme ikke mange steder, jeg kan rejse hen. Altså, helt ærligt. Også hvis jeg begynder at påpege, at 'det her er et problem for mig, men det her er ikke noget problem' … sådan gør jeg ikke,« siger Nadim og fortsætter:
»Jeg prøver at fjerne politik væk fra mig og fokusere på de ting, jeg selv har magt over. Det har jeg ved, at jeg er ambassadør, og jeg gør en forskel. Jeg ved ikke, hvem I tror, jeg er. Jeg er ikke Donald Trump endnu, og jeg er heller ikke Mette Frederiksen. Det kan godt være, at vi en dag når dertil, hvor jeg kan blive statsminister, men altså lige p.t. … nope.«
Ved landsholdssamlingen, hvor Nadim stillede sig frem og svarede på spørgsmål for første gang om ambassadørrollen, bekræftede hun, at hun tjener penge på at være ambassadør.
Men hvor meget hun tjener, ville hun ikke sige.
»Jeg synes, det er et dumt spørgsmål at stille til én. Stiller du samme spørgsmål til Kasper Schmeichel?« svarede Nadia Nadim B.T.
