Den danske landsholdsstjerne Nadia Nadim havde langt fra en barndom, der var ren idyl.
Angriberen, der spiller på det danske kvindelandshold, boede de første år af sit liv i Afghanistan med sin mor, far og fem søskende. Og faren havde et voldsomt temperament. Noget, Nadia Nadim og hendes søskende for alvor fik at se en morgen i familiens hus. Det fortæller hun i sin nye bog 'Min historie'.
Her fortæller Nadia Nadim om en ellers helt normal morgen, der med ét blev meget voldsom. Nadia Nadim sad med to af sine søskende i stuen og kunne høre forældrene tale sammen i soveværelset.
Jeg bliver varm i kroppen af mit had til ham. Han står med sin åbne badekåbe og kigger ned på hende med øjne uden lys.Nadia Nadim i 'Min historie'
En samtale, der tog en voldsom drejning, da stemmerne blev til råb, og pludselig løb hendes mor ud af soveværelset og ind i stuen til de legende søskende.
»Jeg stopper i legen og kigger på hende. Hun græder uden lyd, og min far er lige i hælene på hende. Han rækker armen frem og får fat i hende og vender hende rundt, så de har front mod hinanden. Han hæver sin ene arm og langer hende et slag i ansigtet. Det er så hårdt, at hun straks falder ned på gulvet i stuen, mens hans guldur flyver fra hans håndled gennem rummet. Tæppet sluger lyden af uret, da det lander,« fortæller Nadia Nadim i bogen.
Hele oplevelsen skræmte hende, husker Nadim.
»Jeg har lyst til at gøre noget, men ved ikke hvad. Ingen siger noget. Jeg bliver varm i kroppen af mit had til ham. Han står med sin åbne badekåbe og kigger ned på hende med øjne uden lys,« siger Nadia Nadim om faren, som hun beskriver som en mand, der kunne slå 'med og uden ord'.
Det var ham, der bestemte i hjemmet fortæller fodboldspilleren, der tidligere har stået frem med historien om, at hendes far, der var general i den afghanske hær, blev dræbt af Taliban, da hun var blot ni år gammel.
Liget blev aldrig fundet, og siden valgte Nadia Nadims mor at flygte med alle sine fem børn.


