Der hersker et større mysterium om årets Champions League-finale lige nu.

For på trods af, at kampen er sat til at blive spillet i Istanbul, Tyrkiet, er det bestemt ikke sikkert, at den tyrkiske millionby bliver vært.

Det skyldes, at finalen står mellem to engelske hold, Chelsea og Manchester City, og ifølge Storbritanniens nuværende restriktioner betyder det, at fans skal i op til 10 dages karantæne, når de vender tilbage fra opgøret.

Og det kan skabe problemer for de mange tusinde fans.

Andreas Christensen er i finalen med Chelsea.
Andreas Christensen er i finalen med Chelsea. Foto: TOBY MELVILLE
Vis mere

Derfor har den britiske premierminister, Boris Johnson, da også allerede meldt sig på banen i den store fodbolddiskussion for at få finalen til England.

»Champions League er det største i europæisk klubfodbold. Og med to engelske hold i finalen ville det være en skam, hvis fans ikke havde mulighed for at deltage. Det ville være fantastisk, hvis det kunne afholdes i England. Jeg vil gerne hjælpe fans fra begge klubber til at se deres hold i aktion,« fortalte Johnson i weekenden.

De britiske myndigheder har ligeledes foreslået Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa) at lukke mellem 10.000-20.000 tilskuere ind til opgøret. Dog 5.000 mindre end hvad den tyrkiske millionby allerede har sagt god for.

Skulle de involverede parter – herunder Uefa, den britiske regering og de to engelske storklubber – ikke blive enige om en løsning, står der lige nu et andet land klar til at overtage Tyrkiets værtskab.

Estádio do Dragão i Porto, Portugal.
Estádio do Dragão i Porto, Portugal. Foto: PEDRO NUNES
Vis mere

For ifølge New York Times er Porto, Portugal, nemlig det foretrukne valg, hvis hverken Tyrkiet eller England får lov til at afvikle storkampen.

Myndighederne i Portugal skulle angiveligt have meddelt Uefa, at Portos hjemmebane, Estádio do Dragão, uden problemer kan huse de 25.000 tilskuere, som forbundet ønsker til kampen.

Årsagen til det portugisiske tilbud skyldes, at den britiske regering fredag placerede Portugal på listen over lande, som britiske borgere kan rejse til uden at skulle i corona-karantæne.

Årets finalebrag mellem Chelsea og Manchester City finder sted 29. maj.