Christian Eriksen og to holdkammerater agerer professionelt trods snarligt kontraktudløb, siger José Mourinho.

Christian Eriksens kontrakt med Tottenham udløber til sommer, og det samme gør Premier League-klubbens kontrakter med forsvarsspillerne Jan Vertonghen og Toby Alderweireld.

Selv om spillernes fremtid er usikker, påvirker det ikke deres engagement i Tottenham. Det siger klubbens nye manager, José Mourinho, da han bliver spurgt til trioens fremtid på et pressemøde.

- Jeg vil ikke tale om personlige ting her, men jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke talte med Daniel Levy (Tottenhams bestyrelsesformand, red.) om Eriksen, Alderweireld og Vertonghen.

- Det vigtige er, at de alle er professionelle, engagerer sig i Tottenham og har en fantastisk forståelse for, hvad klubben kræver af dem.

Tottenham Hotspur's Portuguese head coach Jose Mourinho (R) congratulates Tottenham Hotspur's Danish midfielder Christian Eriksen after the UEFA Champions League Group B football match between Tottenham Hotspur and Olympiakos at the Tottenham Hotspur Stadium in north London, on November 26, 2019. - Tottenham won the match 4-2. (Photo by Glyn KIRK / IKIMAGES / AFP)
Tottenham Hotspur's Portuguese head coach Jose Mourinho (R) congratulates Tottenham Hotspur's Danish midfielder Christian Eriksen after the UEFA Champions League Group B football match between Tottenham Hotspur and Olympiakos at the Tottenham Hotspur Stadium in north London, on November 26, 2019. - Tottenham won the match 4-2. (Photo by Glyn KIRK / IKIMAGES / AFP) Foto: GLYN KIRK
Vis mere

- Så de er alle tre klar til at spille, de er alle tre klar til at glemme deres kontraktforhold, siger Mourinho.

Tidligere har portugiseren givet udtryk for, at han vil benytte spillere, der dedikerer sig til Tottenham. Det har ramt Christian Eriksen, der er startet ude i Mourinhos tre kampe i spidsen for Tottenham.

Onsdag aften skal Tottenham en tur til Old Trafford for at møde Manchester United. Det er første gang, at José Mourinho skal tilbage som modstander på Old Trafford, siden han blev fyret i United sidste år.

/ritzau/AFP