Den danske landsholdsspiller Sofie Svava er tæt på at skifte Wolfsburg ud med Real Madrid.

En handel mellem de to fodboldklubber kan således blive officiel allerede i denne uge. Det skriver Wolfsburger Allgemeine og Sportbuzzer.

Der skulle nemlig være god dialog mellem Wolfsburg og Real Madrid, og det betyder, at forhandlingerne er i den fremskredne fase.

Og den spanske gigantklub er klar til at finde den store pengepung frem for at lokke den 21-årige dansker væk fra Tyskland.

Foto: AZIZ KARIMOV
Vis mere

Sportbuzzer tilføjer, at Real Madrid er klar til at betale et sekscifret beløb for Sofie Svava. Den sum kalder mediet mere end andstændigt i kvindefodbold.

Tirsdag aften har B.T. været i kontakt med Michael Kallbäck, som er agent for den kvindelige landsholdsspiller. Han har ingen kommentarer til den mulige transfer på nuværende tidspunkt.

Sportsdirektøren for Wolfburgs kvindehold, Ralf Kellermann, har ellers sagt, at de ikke ville lade flere spillere skifte i dette transfervindue. Men nu ser det alligevel ud til, at de lader Sofie Svava smutte.

Den danske fodboldstjerne har været en del af Wolfburgs førsteholdstrup siden 2020, hvor hun kom til fra svensk fodbold. Ifølge Sportbuzzer har hun spillet 24 kampe for den tyske storklub.

Andre læser også