På banen var han en fest, og uden for banen elsker han også at feste.

Den tidligere fodboldsuperstjerne Ronaldinho stjæler fortsat overskrifter, selv om det er mere end 10 år siden, at han var på toppen af fodboldverden.

Senest har det vakt opsigt, at det farverige brasilianske fodboldfænomen har været i husarrest i Paraguay efter at have rejst ind i landet på falske papirer.

Nu er det kommet frem, at den tidligere FC Barcelona- og AC Milan-verdensstjerne har forbrudt sig mod reglerne under sin husarrest. Hvordan? Ved at holde fest med lokale modeller på et luksushotel, naturligvis.

Foto: ANDREU DALMAU
Vis mere
Foto: Norberto DUARTE
Vis mere

Det var tilbage i marts, at 40-årige Ronaldinho blev anholdt i Paraguay. I den forbindelse betalte han sin kaution, som lød på omkring 10 millioner kroner, hvorefter han siden april har været i husarrest på det firestjernede Hotel Palmaroga.

Den spanske avis Marca citerer avisen HOY for, at smukke kvinder ved flere lejligheder skulle være set komme og gå fra Ronaldinhos værelse på hotellet.

Det er ventet, at Ronaldinho snart kan vende tilbage til Brasilien efter fem tumultariske måneder i Paraguay.

Han afventer dog en tilladelse fra en dommer, så han og hans bror, som også blev anholdt sammen med Ronaldinho, kan pakke deres grej, betale en bøde 70.000 kroner og så ellers flyve hjem.