Christian Eriksens fodboldmæssige fremtid er fortsat et mysterium, hvilket giver anledning til brandvarme rygter.

Og nu er der kommet endnu et af slagsen.

Ifølge det spanske medie AS, der dagligt følger Real Madrid på tæt hold, er Real Madrid åbne over for et salg af den tyske stjernespiller Toni Kroos, der dermed kan være fortid i klubben til sommer.

Det vil i så fald give Real Madrid økonomisk og spillemæssig muligheder for at hente Christian Eriksen til at tage over for Toni Kroos. Også Paul Pogba nævnes i den sammenhæng.

Christian Eriksen og Tottenham spillede tirsdag kvartfinale i Champions League, hvor Manchester City blev besejret 1-0 i den første af to kampe.
Christian Eriksen og Tottenham spillede tirsdag kvartfinale i Champions League, hvor Manchester City blev besejret 1-0 i den første af to kampe. Foto: NEIL HALL
Vis mere

Toni Kroos kom til Real Madrid i 2014, og han trænger ifølge AS til luftforandring rent klubmæssigt. Toni Kroos selv afviser dog et salg til sommer.

Om Christian Eriksen er aktuel i Real Madrid har været på rygtebasis gennem et længere stykke tid.

Så sent som fredag blev der skrevet, at Real Madrid står i valget mellem Christian Eriksen og franske Paul Pogba. Real Madrids cheftræner, Zinedine Zidane, hælder til franskmanden, mens klubbens præsident, Florentino Perez, er mere varm på den 27-årig dansker.

Christian Eriksen har været i Tottenham siden 2013, med hvem han har kontraktudløb næste sommer.