Juventus er ikke færdig med at handle ind til midtbanen.

Selvom man i forvejen har prominente navne på midten, såsom Miralem Pjanic, Blaise Matuidi og og Rodrigo Bentancur, har de italienske mestre føjet Adrien Rabiot og Aaron Ramsey til holdet.

Skal man tro spanske Marca, er Juventus, med Maurizio Sarri som træner, ude efter endnu en mand til midtbanen – og Sarris førstevalg er netop nu Christian Eriksen.

Mediet skriver, under overskriften 'Sommer-sæbeopera', at Juventus er tilbage i kampen om den danske midtbanespiller, og at han af forskellige årsager i øjeblikket er den spiller, Sarri helst vil have fingrene i.

Christian Eriksen fejrer en scoring af Lucas Moura under en træningskamp mod Manchester United den 25. juli 2019.
Christian Eriksen fejrer en scoring af Lucas Moura under en træningskamp mod Manchester United den 25. juli 2019. Foto: THOMAS PETER
Vis mere

Det skulle blandt andet skyldes en for stor pris på Paul Pogba, der overvejer at smutte fra Manchester United, mens Lazios Sergej Milinkovic-Savic skulle være tæt på et skifte til netop Manchester United.

Klubben har også overvejet Real Madrids Isco, der længe var på bænken i Real Madrid – men med Zidane tilbage som træner og en langtidsskade til Marco Asensio, er Madrid-klubben ikke interesseret i at sælge ham.

Historien er blevet samlet op af en række engelske og italienske medier, blandt andre Corriere dello Sport, der minder om, at Juventus' Paulo Dybala tilsvarende rygtes til Tottenham i disse dage.

Juventus-træner Maurizio Sarri var i den seneste sæson i Chelsea, hvor han kan på nærmeste holdt kunne studere Christian Eriksen.