Allerede i sidste havde den tyske avis Bild Thomas Delaney på en liste over de spillere, som Dortmund burde skille sig af med, og nu tyder noget på, at storklubben har det på samme måde.

For Borussia Dortmund er angiveligt klar til at sælge fire spillere denne sommer. Én af dem er Thomas Delaney.

Det skriver lokalmediet Ruhr24.

Klubben er allerede i fuld gang med transfer-svingdøren, hvor både Mario Götze og Andre Schürrle forlader klubben, mens man har sikret sig Thomas Meunier og er tæt på stortalentet Jude Bellingham.

Foto: LEON KUEGELER
Vis mere

Men flere af de spillere, der ikke har udsigt til regelmæssig spilletid, er klubben ifølge avisen nu parat til at skille sig af med.

Ud over den danske landsholdsspiller er der tale om Manuel Akanji, Mo Dahoud, og Nico Schulz.

Om Thomas Delaney skriver avisen, at, der i forvejen er så stor konkurrence på midtbanen, og at der derfor er lang vej til fast spilletid.

Derfor vil de sælge den 28-årige midtbanemand, hvis klubben modtager et godt bud på ham.

Delaney har i denne sæson været hårdt plaget af skader, der ifølge Bild har betydet, at han har misset 22 kampe.

Den danske landsholdsspiller skiftede til de gulblusede i sommeren 2018. Inden da tørnede han ud for Werder Bremen.

Thomas Delaney har kontrakt frem til 2022.