Christian Eriksen til Real Madrid. Skriverierne har været mange og senest kom det så frem, at der skulle ligge en mundtlig aftale mellem parterne.

Men måske skal danskeren tænke sig om en ekstra gang. Nu advarer Dimitar Berbatov i hvert fald Eriksen om at skifte til den spanske storklub.

Her hæfter Manchester United-legenden sig blandt andet ved, hvordan Gareth Bale aldrig er blevet et hit blandt de krævende Madrid-fans.

»Eriksen er nødt til at spørge sig selv, om han bliver glad der. Kig på Gareth Bale,« siger Berbatov til mediet Daily Star og fortsætter:

Soccer Football - Champions League Semi Final First Leg - Tottenham Hotspur v Ajax Amsterdam - Tottenham Hotspur Stadium, London, Britain - April 30, 2019 Tottenham's Christian Eriksen applauds fans after the match Action Images via Reuters/Andrew Couldridge
Soccer Football - Champions League Semi Final First Leg - Tottenham Hotspur v Ajax Amsterdam - Tottenham Hotspur Stadium, London, Britain - April 30, 2019 Tottenham's Christian Eriksen applauds fans after the match Action Images via Reuters/Andrew Couldridge ANDREW COULDRIDGE

»Han forlod Spurs til fordel for Real Madrid og har vundet alt, men han bliver stadig kritiseret, selvom han har scoret så mange utrolige mål. Endda i en Champions League-finale!«

Tidligere på ugen kunne det spanske Madridbaserede medie AS fortælle, at der skulle være indgået en mundtlig aftale mellem Real Madrid og Christian Eriksen.

Og Berbatov pointerer da også, at det er en svær beslutning, når en så stor klub som Real Madrid banker på døren. Men her bør man også tænke på spilletiden, forklarer den tidligere stjerne, der nåede at spille for Tottenham i to år.

»Hvad sker der, hvis man ikke spiller? I Tottenham spiller holdet omkring ham. I Real Madrid er der mange store spillere. Vil han passe ind der? Man begynder at stille sig selv alle disse spørgsmål.«

Bulgarske Dimitar Berbatov spillede i Tottenham for 2006 til 2008, inden han skiftede til Manchester United.
Bulgarske Dimitar Berbatov spillede i Tottenham for 2006 til 2008, inden han skiftede til Manchester United. DAVID KLEIN

Christian Eriksen har endnu ikke forlænget sin kontrakt med Tottenham, men ifølge Berbatov skal der snart komme en afklaring.

»Man vil ikke have en spiller, der ikke har lyst til at være på holdet. Det er ikke godt for nogen. Jeg synes, Spurs er det rette sted for ham. Jeg vil have, at han bliver,« fortæller han.

Fredag har sportsmediet AS så også beskrevet, hvordan klubbens præsident, Florentino Perez, i samarbejde med Zinedine Zidane har udset sig hele fem nye spillere til næste sæson.

Og ja, du gættede rigtigt. Én af dem er Christian Eriksen.