OB-legenden og målmandstræner for det danske herrelandshold, Lars Høgh, er igen ramt af kræft.

Målmandslegendens kræftsygdom er desværre vendt tilbage efter, at den ellers har været i bero.

Det fortæller han i Go' Aften Live på TV 2.

»Hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg det faktisk godt. Men lægerne siger noget andet. Jeg har fået et tilbagefald,« fortæller Lars Høgh.

Lars Høgh blev ramt af kræft i 2018 og var igennem en stor operation i november, da han havde fået konstateret en tumor i bugspytkirtlen.

For cirka seks uger siden fik han beskeden om, at kræften var brudt ud igen.

Det er igen i bugspytkirtlen, mens kræften også har ramt et andet sted.

»Det var noget af en mavepuster for min familie og mig. Jeg har haft meget fokus på at blive rask og få det inddelt, så jeg kunne blive rigtig rask og få et normalt liv igen.«

Målmandstræner Lars Høgh under Danmarks træning på Luzjniki Stadion i Moskva mandag den 25 juni 2018.
Målmandstræner Lars Høgh under Danmarks træning på Luzjniki Stadion i Moskva mandag den 25 juni 2018. Foto: Liselotte Sabroe
Vis mere

»Jeg havde 14 dage, hvor jeg ikke lige vidste, hvad ben jeg skulle stå på.«

Lars Høgh er derfor igen i kemobehandling, der tager hårdt på kræfterne.

Han kan dog stadig passe sin hverdag og sit arbejde som målmandstræner, og han var også med, da han senest var med landsholdet til kampene mod Schweiz og Luxembourg.

»Kemo har jo nogle bivirkninger, men jeg kan sagtens have en dagligdag kørende. Jeg synes, jeg har det godt fysisk og har et godt liv også. Jeg har svært ved at tro på, jeg er syg,« fortæller han til TV 2.

Lars Høgh ønsker ikke at tale om prognoserne for sygdommen. Han kigger udelukkende med optimistiske briller på sit forløb.

Det værste for ham er til gengæld at se familiens reaktion.

»Jeg har været sindssygt heldig og været meget privilegeret ved, at jeg ikke har været bange på noget tidspunkt. Det værste er at se sin familie. Man siger også, det er værst for de pårørende.«

»Min familie er det vigtigste for mig. Der er bare pisse seje og kæmper så godt med det, de overhovedet kan. Uden dem ville jeg slet ikke kunne overskue at have det fokus, jeg skal have nu for at blive rask.«