Det er en brandvarm kartoffel, om det danske landshold skal knæle eller ej.

Det kommer med sikkerhed til at ske tirsdag aften, når det engelske landshold besøger Parken. Men lørdag aften aner ingen endnu, om de 22 danske og belgiske landsholdsspillere på banen fra start vil knæle for at gøre opmærksom på og opponere mod politivolden mod sorte i USA.

»Vi er ikke sikre endnu. Vi fik en forespørgsel fra de engelske spillere om at gøre det, og som trup og nation er vi imod alle former for diskrimination, og vi er glade for at kunne hjælpe og være en del af hvad end, vi kan gøre,« siger Kasper Schmeichel.

Det er den amerikanske fodboldspiller Colin Kaepernick, der er blevet symbolet på at knæle i USA som protest. Men de seneste mange uger har mange af de største ligaer i USA fulgt med, og mange steder knæles der som en del af Black Lives Matter-bevægelsen.

Liselotte Sabroe

Nogle mener, at det er politisk, men sådan skal det ikke forstås på landsholdet.

»Vi ser det som et humanitært problem. Vi er imod al diskrimination. Vi tolerer det ikke, og vi accepterer det ikke. Debatten er måske mere politisk motiveret. For os har det ikke noget med politik at gøre. Det handler om humanitære udfordringer,« siger Kasper Schmeichel.

Hverken han eller anfører Simon Kjær ville svare på, hvorfor Danmark ikke har besluttet sig for at knæle eller ej inden kampen mod Belgien, men kun mod England, hvor det er de engelske spillere, der har foreslået protesten.

Men der understreges altså, at det uanset debatten i samfundet om Black Lives Matter- bevægelsen ikke handler om at støtte noget politisk - udelukkende at tage afstand fra racediskrimination.

Liselotte Sabroe

»Vi er imod racisme. For os er det ikke et politisk anliggende. Det var en forespørgsel fra det engelske hold,« siger Simon Kjær.

Om Danmark ender med at knæle mod Belgien, vil lørdag aften give svar på, når fodboldlandsholdet spiller den første kamp under Kasper Hjulmand som landstræner.