Kinsey Wolanskis løbetur i badedragt under lørdagens Champions League-finalen var millioner værd.

Der var hverken tale om et politisk budskab eller utilfredshed med dommeren, da kvinden pludselig løb ind på banen.

Der var altså heller ikke tale om et tabt væddemål.

I stedet var der tale om et reklamestunt, som nu har vist sig at være en særdeles lukrativ idé, skriver The Lad Bible

Foto: JAVIER SORIANO
Vis mere

Kinsey Wolanski er kvinden, som på spektakulær vis formåede at snige sig uden om de utallige sikkerhedsvagter ved Champions League-finalen mellem Tottenham og Liverpool.

Hun nåede at løbe helt ind til midterlinjen på Estadio Wanda Metropolitano, inden hun blev stoppet og eskorteret fra banen.

Men denne såkaldte baneløber falder ikke under kategorien af 'typiske baneløbere', for der var tale om en lyshåret kvinde, der kun var iført en badedragt, som der stod 'Vitaly Uncensored' på.

Instagram-modellens løbetur handlede faktisk bare om reklame for en X-rated hjemmeside, der ejes af hendes youtuber-kæreste, Vitaly Zdorovetskiy, som var baneløber under VM-finalen i 2014.

Men hvor meget reklame fik Wolanski så ud af turen?

Ifølge betting- og business-ekspert Darren Rovell ville det have kostet parret 3,97 millioner pund, hvis de skulle have betalt for reklame gennem officielle kanaler.

Det ser også ud til, at Wolanskis bankkonto kan få stor glæde af hendes stunt. For modellen fik mere end 1,9 millioner nye følgere på sine sociale medier, og det kan lande hende nogle gode sponsoraftaler.

Så ja, Wolanski er nu blevet bandlyst fra sportsevents, ligesom sin berømte kæreste, men stuntet har givet dem begge en masse god omtale.