Kjeld lever for Liverpool: 'Jeg har været ked af det'

Da corona-virussen lukkede ned for Premier League, var det ikke bare en fodboldliga, der blev stoppet for Liverpool-fanen Kjeld Rinfeldt.

»Det her er hele mit liv,« lyder det stålsat fast fra ham.

Selvom han bor i Skælskør, har Kjeld Rinfeldt kun misset to af favoritklubbens hjemmebanekampe i denne her sæson inden nedlukningen: En mod Bournemouth i Premier League og en Champions League-kamp mod Genk.

I 10 år har han rejst til England hveranden fredag for at følge Liverpool på Anfield, men den vane er der sat en stopper for i år.

»Jeg er jo gået fra at se stort set alle kampe til nul. Det er det hele, der er fjernet. Fra de første par bajere på Murphys i lufthavnen, ud til gaten og to dåseøl i flyveren. Den lokale bar i Liverpool, alle vores venner. Alt. En ting er, at vi ikke kommer ind at se fodbold, men vi kommer jo heller ikke til noget andet,« siger Kjeld Rinfeldt.

»Jeg har været ked af det. Ikke sådan, at man går rundt og tørrer øjnene, men jeg er frygtelig ramt på det sociale gen. Pakke kufferten, passet og alle sådan nogle ting. Det har virkelig ramt mig. Men jeg prøver at finde en måde at overleve på, og det har så været at gå meget på arbejde i det her tilfælde.«

I stedet for har den lidenskabelige Liverpool-fan begivet sig i kast med at lave nyt køkken og set folk, som han ikke plejer at se. I den forgangne weekend var der også plads til den årlige Liverpool-sommerfest, hvor de samledes hen over en weekend.

Men den fest kan på ingen måde kompensere for de mange ture til Liverpool. Især ikke i år.

For de rødklædte står til at vinde Premier League for første gang i 30 år med et tocifret antal point ned til andenpladsen.

Når man så hedder Kjeld Rinfeldt og er rejst til England gennem 10 år for at følge heltene på tætteste hold, kan man ikke lade være med at tænke én ting: 'Typisk.'

»Vi er meget, meget, meget, meget, meget kede af og bitre over, at vi ikke kan være derovre og overvære det, når de vinder mesterskabet. Jeg håber ustyrligt, at holdet kører parade gennem byen i en bus til oktober. Vi kan sagtens vente med at feste, men man vil være noget indebrændt,« forklarer Kjeld Rinfeldt, der allerede havde booket fly og hotel til sæsonens fire sidste hjemmekampe.

Nu glæder han sig selvfølgelig over, at Premier League er genoptaget, men der er også en led bagside ved medaljen, når han magtesløst må se kampene fra sofaen i stedet for tilskuerrækkerne.

»Det er ligesom at holde narko op foran snuden på en narkoman. Man får lov at dufte, og så gør man alligevel ikke. Torsdag kan vi blive mestre, hvis Chelsea hjælper os og slår Manchester City. Men det er eddermame også ærgerligt, hvis man venter i 30 år på at få lov at se på det på den måde,« siger han og fortæller, at han allerede har indkøbt et banner, der skal hænges op på vejen i Skælskør, når mesterskabet er i hus.

»Det er købt for længe siden. Men det sværeste har virkelig været det sociale. Al den tid jeg bruger på fodbold. Kampen varer jo 1,5 timer, men turen tager fire dage. Køreturen til lufthavnen med en kammerat, til når man skal ud at spise. Det sociale har virkelig været på standby. Det har ramt mig.«