»Tænk, at man skal starte en snak omkring fodbold som træner med at fastslå, at man altså godt ved, at det handler om at vinde. Det er jo håbløst.«
Du kan lige vove at drible hen i nærheden af landstræner Kasper Hjulmand med afledninger af ordet 'fodboldromantiker', før han trækker sokkerne ned, ligesom dengang han kopierede idolet Søren Lerby på fodboldbanen, og tackler dig ud i bandereklamen. Han orker det simpelthen ikke.
»Der findes ingen træner, jeg kender, som ikke først og fremmest tænker på at vinde kampe,« afslutter nytiltrådte Hjulmand den første sætning.
Der er ingen tvivl om, at Kasper Hjulmand gerne vil gøre op med det karikerede billede af sig som tikitaka-discipel med boldbesiddelse som den hellige gral. Og han bruger FC Nordsjælland som vidnesbyrdet.
»Jeg har været i en lille klub i Danmark, der har vundet guld, sølv og bronze og to pokaler på syv år. Vinder et mesterskab, hvor der spilles 33 kampe, og der går 22 mål ind. 17 clean sheets. Og stadig er det noget med, at 'det er nok vigtigere at have bolden end at vinde kampe',« lyder det fra Kasper Hjulmand.
Han kalder sig selv pragmatiker, men med lidt pres kan han godt acceptere, at han er mere ortodoks i sin stil, og at man kan kende et Kasper Hjulmand-hold, når man ser det. Og når bølgerne har lagt sig fra tikitaka-stereotyp-snakken, kan landstræneren også fortælle om, hvordan han blev inspireret af det i Danmark af mange højtelskede 80'er-landshold med blandt andre helten Søren Lerby med sokkerne nede.
»Jeg har siddet og set den 1985-kamp (4-2-sejren over Sovetunionen, red.) igennem igen inde fra Parken, og jeg kan godt forstå, hvorfor vi blev begejstrede over spillet der og til VM i Mexico. Det var virkelig, virkelig god fodbold. Det hvilede også på et grundlag af nogle rigtig gode tekniske spillere, som kunne en masse ting. Det var der, jeg begyndte at kigge på andre ting end bare, om man løber rundt med sokkerne nede om anklerne.«
Efter et års ventetid er Kasper Hjulmand nu gået i gang med jobbet som dansk landstræner. Han har haft samtaler med spillerne - fra anførerrådet og ud til typer som blandt andre Pione Sisto og Philip Billing.
Men han har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan hans landshold skal spille.
Eller han er i hvert fald ikke klar til at løfte sløret, før spillerne er blevet informeret. Alligevel kan han godt tegne den overordnede idé for sit landshold.
»Jeg har lavet analyser af alle spillerne i forhold til, hvor vi synes, de præsterer bedst. Hvornår den enkelte spiller har lykkedes på allerhøjeste niveau. Og hvad det er for nogle rammer, de er sat ind. Så er det min opgave at få struktureret holdet sådan, at de spiller det, de er bedst til. At de kan fyre den af med det, der er tættest på deres egen identitet.«
»Det er ikke sådan, at jeg kommer med en ramme og siger, at sådan her spiller vi. Og højre wing skal se sådan ud, og hvis det ikke lige passer, skal du prøve at være sådan her. Det handler om at få sammensat holdet, så spillerne føler sig hjemme, og jeg kan godt lide at se spillere, der udtrykker det, de er bedst til. Så er det min opgave at forme holdet, så det passer bedst muligt til de spillere, vi har.«
