Uanset om man hedder Peter eller Kasper til fornavn og Schmeichel til efternavn, har man sat et aftryk i fodbold-England.

Peter kender vi alle som Manchester United-legenden, der bliver betragtet som en af de bedste målmænd gennem tiden. Kasper var lidt længere om at etablere sig, men nu hører han også til den absolutte verdenselite i Leicester.

Den 33-årige dansker får nu en hæder med på vejen, der vidner om, at han også har været en af de bedste på sin plads over de senere år.

Han er nemlig kommet på Sky Sports' årtiets hold for Championship, den næstbedste række i England, og han får store ord med på vejen.

Soccer Football - Premier League - Leicester City v Norwich City - King Power Stadium, Leicester, Britain - December 14, 2019 Leicester City's Kasper Schmeichel in action Action Images via Reuters/Andrew Boyers EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Please contact your account representative for further details.
Soccer Football - Premier League - Leicester City v Norwich City - King Power Stadium, Leicester, Britain - December 14, 2019 Leicester City's Kasper Schmeichel in action Action Images via Reuters/Andrew Boyers EDITORIAL USE ONLY.No use with unauthorized audio, video, data, fixture lists, club/league logos or "live" services. Online in-match use limited to 75 images, no video emulation.No use in betting, games or single club/league/player publications. Please contact your account representative for further details. ANDREW BOYERS

»På forskellige tidspunkter i deres karrierer var både Stockdale og Randolph (de to andre bejlere, red.) de bedste målmænd i ligaen, men det var Schmeichel, der gjorde opmærksom på sig selv og gjorde det i mange år,« siger Don Goodman, der er tidligere fodboldspiller selv.

Landholdsmålmanden får også pæne ord af David Prutton, som også var professionel.

»Man kigger på den slægt, han kommer fra (Schmeichel-familien, red.), og hvem hans far var, men nu er han selv en af de bedste målmænd i verden. Han er strålende i sig selv.«

Kasper Schmeichel har spillet i England i hele sin professionelle karriere.

Han startede i Manchester City og har siden da spillet i klubber som Notts County, Leeds United og altså nu Leicester City.

Men det er kun fra 2014, at Kasper Schmeichel har spillet i den bedste række, Premier League.

Inden da tørnede han ud i den næstbedste række, og det var nok til at sende danskeren på den fornemme liste.

På Sky Sports' hold finder man også spillere som Kieran Trippier, Ruben Neves, Wes Morgan, Wilfried Zaha og Jack Grealish.