Josefine Høghs brutale hemmelighed: Fik to aborter
DR-værten nåede at være mættet af nederlag. Alligevel skete miraklet.

DR-værten nåede at være mættet af nederlag. Alligevel skete miraklet.

Om ganske kort tid bliver Josefine Høghs familie udvidet.
DR-værten venter sit andet barn i juni, men vejen dertil har slet ikke været nem.
Det afslører hun i et artikel med To the Moon Honey.
For siden hun og manden Lasse Sjørslev – der er vært på TV 2 – fik datteren Molly i november 2021, har Josefine Høgh været gravid flere gange.
Men to gange måtte hun igennem en abort.
»Sidste år var jeg gravid i 9 måneder uden at få et barn i mine arme. Hvis jeg havde aborteret her tredje gang, tror jeg ikke, jeg havde orket mere lige nu. Det var simpelthen for hårdt at være i, både at blive ved med at håbe, men også for kroppen. Jeg var ved at komme lidt for langt væk fra den, jeg egentlig er,« fortæller Josefine Høgh.

Første gang nåede parret endda at fortælle det til mange, fordi alt så godt ud til 12-ugers scanning (her. tjekker man bl.a. barnet for kromosomafvigelser og Downs syndrom, red.). Men to uger senere blev drømmen knust.
Undervejs havde hun nået at sige nej til et nyt tv-rejseprogram grundet risikoen for zikavirus.
Kort efter blev hun gravid igen, men efter 10 uger kom endnu en frygtelig nyhed. Hjertelyden var forsvundet, og hun måtte abortere på ny.
Tredje gang er heldigvis lykkens gang. Og nu har Josefine Høgh og Lasse Sjørslev været igennem en graviditet uden komplikationer.
For et par måneder siden flyttede de og datteren Molly fra Vesterbro og ud i et nyindkøbt rækkehus, hvor der er plads til hele den udvidede familie.
Parret blev gift i 2019 og afslørede i februar, at de ventede deres andet barn. Det er selvfølgelig også derfor, at Josefine Høgh ikke deltager i årets VM-dækning.
Nu er det et spørgsmål om timer eller dage, hvornår tre bliver til fire.