Josefine Høgh misser VM: 'Rigtig, rigtig ærgerlig'
Men der er en rigtig god grund til afbuddet fra tv-værten.

Men der er en rigtig god grund til afbuddet fra tv-værten.

Hun er sædvanligvis på skærmen til de store sportsbegivenheder.
Men sådan bliver det ikke til sommeren VM-slutrunde i fodbold for DR-værten Josefine Høgh.
»Jeg er selvfølgelig rigtig, rigtig ærgerlig over at misse VM til sommer – ligesom landsholdet. Jeg har set frem mod det i flere år og glædet mig,« skriver hun i en besked til Ekstra Bladet.
Årsagen er selvfølgelig, at den populære sportsvært er gravid.
Og hun har termin til sommer.
Så der harmonerer jo selvfølgelig ikke så godt med en VM-slutrunde i USA, der finder sted fra 11. juni til 19. juli.

Josefine Høgh erkender over for Ekstra Bladet, at der ikke ville være noget større end at dække den største fodboldturnering, men at en anden drøm jo samtidig vil gå i opfyldelse.
Det er det andet barn med ægtemanden, TV 2-vært Lasse Sjørslev, som hun venter sig. Det afslørede parret i februar.
VM-værterne bliver hos DR i stedet Tina Müller og Tobias Hansen.
Om det har Anders Kern Boje, underdirektør i DR Nyheder med ansvar for Sporten, sagt:
»Vi stiller til VM med et virkelig stærkt hold af værter, eksperter og kommentatorer, som har masser af erfaring med både landsholdet og de største internationale turneringer – både på banen og bag mikrofonen,« har det lydt:
»Det er folk, der virkelig kan deres fodbold og kan fortælle om den på en måde, så både de virkelig fodboldinteresserede og dem, der mest er med for stemningen, har lyst til at være med, når hele verden samles til fodboldfest hos os.«