Fra himmel til helvede. I fodboldens verdens bevæger du dig imellem de to spektre med få øjeblikkes mellemrum. 

Og det opsummerer Joachim Andersens kamp mod Tyskland. Fra et livgivende mål – som blev dømt offside – til en bold i den anden ende, der hårdt bliver sparket op på forsvarsspillerens arm tæt hold. Straffespark dømt. 

Især straffesparket var Andersen mildest talt rasende over efter kampen. 

»Det er en af de værste dommerpræstationer jeg har set i min karriere. Offside er en offside, men at dømme straffe for sådan en handball er fuldkommen vanvittigt,« siger han til pressen efter kampen.

Joachim Andersen var i den syvende himmel i få sekunder.
Joachim Andersen var i den syvende himmel i få sekunder. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Joachim Andersen kender kampens engelske dommer, Michael Oliver, fra Premier League, og han havde absolut intet til overs for Olivers præstation. 

»For to år siden havde vi et dommermøde i Premier League, og de fortalte sort på hvidt, at de aldrig ville dømme sådan et straffe.« 

»Og det er en engelsk dommer, og han dømmer den alligevel. Det er fuldkommen hjernedødt,« siger han med tydelig frustration i stemmen.

Herefter bliver han spurgt til, hvilken forklaring Oliver gav ham. Men forsvarsspilleren fik ingen.

Fra himmel til helvede på få minutter.
Fra himmel til helvede på få minutter. Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

»Man må ikke engang sige noget til ham. Brokker jeg mig til dommeren, får jeg gult kort, og jeg havde et i forvejen. Den der regel med, at vi ikke må snakke, er den dummeste regel, jeg nogensinde har hørt om.« 

»Selvfølgelig er jeg sur. At skulle tabe på så små marginaler er det værste jeg ved,« siger Joachim Andersen. 

Det blev de små marginaler, der sendte Tyskland videre til kvartfinalen, og Danmark hjem fra EM i en kamp, som endte 2-0 til tyskerne.

Læs B.T. sportschef opsamlende klumme for Danmarks præstation. HER.