Danmark faldt med værdighed i tjubang-regnkamp i Dortmund. Men alligevel bør vi nu stille nogle alvorlige spørgsmål.

'So grausam kann Fussball manchmal sein'. Så grusomt kan fodbold ofte være.

Jeg mener, at det var den hedengangne tyske fodboldlegende Franz Beckenbauer, der udtalte de ord efter Bayern Münchens berømte sidstesekundsfinalenederlag til Manchester United i 1999.

I aftes var det os danskere, der smagte Beckenbauers brutale sandhed.

Jeg tror, at vi alle sad med fornemmelsen. Der var noget i luften. Danmark havde en reel mulighed for at slå de tyske værter ud af EM.

Og da Joachim Andersen lossede bolden i kassen seks minutter inde i anden halvleg, var vi vidne til et fodboldmoment, vi snakker om om 20 år.

Troede vi.

For party killer'en over dem alle, VAR, afslørede, at Thomas Delaney var en myrestoretåsnegl offside, da han fik skovlet bolden over til Andersen.

Og 42 sekunder senere fandt VAR et straffespark til tyskerne. Fra Tivoli-tur til matematikeksamen på to minutter. Fodbold – så grusom.

Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Og her endte den danske EM-sommer – som aldrig blev sådan rigtig sjov. Og nu skal vi hjem og stille nogle alvorlige spørgsmål.

Vil Kasper Hjulmands sæde komme til debat? Naturligvis – sådan skal og bør det være.

Det er selvfølgelig meget forlangt, at vi skal kunne slå tyskerne ud. Aftenens nederlag er i sig selv ingen fiasko.

Men Hjulmand-debatten kommer til at handle om det udtryk, vi efterlader ved denne EM-slutrunde. For det var mildest talt uforløst.

Fire kampe – nul sejre. To scoringer. Og Danmark har spillet en hovedrolle i EM-slutrundens absolut mindst seværdige gruppe. Og tag Qatar-strofen med i den ligning.

Der er godt nok langt til det sjaskcharmerende landshold, der fik fans verden over for tre år siden. Denne sommer fik vi ingen nye roligans.

Men er det det, som et dansk fodboldlandshold handler om?

Hjulmand fik os i en EM-semifinale – og efterfølgende med til to slutrunder. Det kan meget få danske landstrænere matche.

Er vi glade for at være en del af festen? Eller er vi skuffede over, at vi ikke længere kan være festens midtpunkt?

Det er blandt de spørgsmål, der skal stilles den næste tid.