Der var mange hårde ord Argentinas vej efter VM-finalen mod Spanien.

Mange, ikke mindst fodboldeksperter, langede ud efter de argentinske spillere for deres barske ageren, der kostede flere gule og røde kort både under og efter kampen.

Gianni Infantino delte sammen med Donald Trump, præsident for værtslandet USA, medaljer ud efter VM-finalen – ikke mindst i sølv til den argentinske stjernespiller Messi. Foto: James Lang/Reuters/Ritzau Scanpix

Men nu er der altså også kommet lidt trøst til VM-toeren.

Gianni Infantino sendte nemlig et brev til det argentinske fodboldforbund efter finalen, skriver Daily Mail Sport, der har set og fået verificeret det lækkede brev.

Og her i brevet roser FIFA-præsidenten altså tværtimod argentinerne for deres 'professionalisme' og lykønsker dem med andenpladsen.

Noget, Daily Mail Sport, beskriver som både 'skamløst' og 'tonedøvt'.

Et kæmpe slagsmål fandt sted umiddelbart efter, at Spanien blev kåret som vindere af VM-finalen. Foto: Mike Segar/Reuters/Ritzau Scanpix

For Infantino har altså samtidig med det lækkede lykønskningsbrev fået indledt en undersøgelse af argentinernes stærkt kritiserede adfærd til VM-finalen.

Det gælder ikke mindst den argentinske midtbanespiller Leandro Paredes, der fysisk langede ud efter to spanske modstandere efter slutfløjt og fik direkte rødt kort.

Der er også blevet klaget over Infantinos egen ageren under VM.

Men menneskerettighedsorganisationen bag klagen har nu fået afvist at få igangsat en undersøgelse af det. Læs mere om det HER.