Den tidligere norske fodboldspiller John Arne Riise har danske Daniel Agger med på sit drømmehold.
Således mener John Arne Riise, at danskeren er blandt de 11 bedste, som nordmanden selv har været på hold med.
Det siger John Arne Riise til norsk TV2.
Daniel Agger og John Arne Riise spillede begge hos Liverpool, hvor de flere gange sov på samme værelse, når det engelske mandskab var på hotel før kampe på udebane.

John Arne Riise er i dag træner i den norske 3. division hos klubben Flint Tønsberg.
Men som aktiv opnåede forsvarsspilleren blandt andre at tørne ud for klubberne Aalesund, Monaco, Liverpool, Roma, Fulham og APOEL.
Selvom nordmanden rangerer Daniel Agger højt, så er det den italienske legende Totti, som Riise mener, har været den aller største stjerne, han har delt omklædningsrummet med.
John Arne Riises drømmehold er som følger:
Målmand: Pepe Reina (Liverpool
Forsvar: Jamie Carragher (Liverpool), Sami Hyypiä (Liverpool), Daniel Agger (Liverpool) og John Arne Riise (Liverpool)
Midtbane: Daniele De Rossi (Roma), Javier Mascherano (Liverpool), Xabi Alonso (Liverpool) og Steven Gerrard (Liverpool)
Angreb: Francesco Totti (Roma) og Fernando Torres (Liverpool)


