Liverpool har skrevet under på en aftale med 25-årige Ben Davies på transfervinduets sidste dag, men Liverpool-fansene har allerede været efter nyindkøbet.
Midterforsvareren kommer til klubben fra Championship-holdet Preston, men har inden sit skifte måttet slette et kontroversielt tweet, der er rettet mod beboerne i Liverpool. Det skriver Daily Star.
'Ingen kan lide 'scousere'. Ikke engang 'scousere' kan lide 'scousere’,' stod der i det nu slettede tweet.
'Scouser' er øgenavn på folk fra Liverpool-området, og Ben Davies så sig derfor nødsaget til at få tweetet ud af verden, hvis han skulle have mulighed for at blive taget godt imod i sin nye klub.

Premier League-mestrene blev enige med Preston om en pris på to millioner pund – svarende til lige i underkanten af 17 millioner danske kroner – for forsvarsspilleren.
Liverpool-træner Jürgen Klopp følte sig nødsaget til at hente midterforsvaren efter skader til både Joel Matip og Fabinho i slutningen af forrige uge.
Jürgen Klopp var i forvejen uden sit foretrukne makkerpar i midterforsvaret, Virgil van Dijk og Joe Gomez, der begge er ude med alvorlige knæskader.
Derfor så Liverpool-manageren sig nødsaget til at handle, men har altså nu fundet en spiller, der er i bad standing blandt mesterholdets fans lige fra starten af.
Nu er det op til den engelske midterforsvar at bevise sig på banen over for sine nye fans.