Det er fem år siden, han sprang ud, og alligevel er han fortsat den eneste åbne homoseksuelle fodboldspiller på højeste niveau.

Og nu peger den tidligere Premier League og Bundesliga-spiller, Thomas Hitzlsperger, på én af årsagerne til, at der ikke er flere homoseksuelle foboldspillere, der er åbne omkring deres seksualitet.

»Folk (fodboldspillere, red.) har rådgivere og konsulenter, der råder dem til ikke at gøre det (springe ud, red.), og det er problemet,« siger Hitzlsperger i et interview til ARD. Det skriver blandt andre Aftonbladet.

Det er også den erfaring, Hitzlsperger selv har gjort i sin egen karriere, og i dag opfordrer han homoseksuelle fodboldspillere til at lytte til deres egen stemme og ikke til rådgivernes.

File photo of VfB Stuttgart's Thomas Hitzlsperger celebrating a goal against Arminia Bielefeld during the German Bundesliga soccer match in Bielefeld May 2, 2009. Former international midfielder Thomas Hitzlsperger has become one of the few high profile sportsmen, and the first well-known German footballer, to publicly reveal that he is gay, January 8, 2014. "I'm making my homosexuality public because I would like to advance the discussion of homosexuality among professional athletes, " he told Die Zeit in an interview to be published on Thursday. The 31-year-old, who retired in September, played 52 times for Germany between 2004 and 2010 and spent his club career at Aston Villa, VfB Stuttgart, Lazio, West Ham United, VfL Wolfsburg and Everton. REUTERS/Ina Fassbender (GERMANY - Tags: SPORT SOCCER)
File photo of VfB Stuttgart's Thomas Hitzlsperger celebrating a goal against Arminia Bielefeld during the German Bundesliga soccer match in Bielefeld May 2, 2009. Former international midfielder Thomas Hitzlsperger has become one of the few high profile sportsmen, and the first well-known German footballer, to publicly reveal that he is gay, January 8, 2014. "I'm making my homosexuality public because I would like to advance the discussion of homosexuality among professional athletes, " he told Die Zeit in an interview to be published on Thursday. The 31-year-old, who retired in September, played 52 times for Germany between 2004 and 2010 and spent his club career at Aston Villa, VfB Stuttgart, Lazio, West Ham United, VfL Wolfsburg and Everton. REUTERS/Ina Fassbender (GERMANY - Tags: SPORT SOCCER) Foto: INA FASSBENDER
Vis mere

Det var tilbage i 2014 i et stort interview, at Hitzlsperger blev den første professionelle fodboldspiller på højeste niveau i verden, der sprang ud som homoseksuel. Få måneder efter, han indstillede sin karriere.

Hitzlsperger, der blandt andet gjorde karriere i Premier League for både Aston Villa, West Ham og Everton, understreger også, at det ikke er fansene, der afholder de homoseksuelle fodboldspillere fra at springe ud.

»Jeg er sikker på, det ikke er fansene, der er problemet. Fodboldfans er meget mere oplyste og åbne i dag. Der vil selvfølgelig altid være fornærmende bemærkninger, men spillere, der overvejer, om de skal springe ud, har ikke så meget at bekymre sig om i forhold til fansene,« fortæller Hitzlsperger i interviewet til ARD.

Den i dag 36-årige tysker, der spillede 52 landskampe for Tyskland, føler sig dog opmuntret af den udvikling, han ser i fodboldverdenen i forhold til inkludering af homoseksuelle og biseksuelle personer.

Hitzlsperger håber derfor også, at hele fodboldmiljøet vil tale mere positivt om mulighederne for, at flere vil være åbne omkring deres seksualitet.

»Alle spillere skal håndtere fornærmelser og tilråb. Man skal ikke altid spille på folks frygt og fortælle dem, at der kan ske dårlige ting, for det er lige nøjagtig det forkerte signal,« lyder det fra Hitzlsperger i interviewet, der også tilføjer:

»Udadtil, så bør alle tale opmuntrende om det.«

I dag arbejder Hitzlsperger som akademichef i sin tidligere klub Stuttgart, som han tilbage i 2006/07-sæsonen vandt Bundesligaen med.